SOLGT! CHARMERENDE KALMAR HUS PÅ STOR OG FRODIG GRUND
Med nøglerne til Venøvej 56 kan familien glæde sig over et fredeligt beliggende fritidshus, hvor jere fremtidige ferieminder kan slå sine folder.
Det grønmalede hus går næsten i ét med den omkringliggende vegetation, og den meget store grund giver mulighed for børneleg på plænen; lige fra fodbold og kongespil til en frisk vandkamp under den blå himmel. Afslapning og livsnyderi kan også tages med udenfor på den østvendte terrasse, hvorfra I kan nyde morgen- og formiddagssolen helt i læ for vinden. Ydermere kan I også læne jer tilbage i skyggen under den overdækkede del, hvis solens stråler bliver for skarpe.
Indendørs venter der jer lige så meget charme som, I har kunnet se ude fra, da gulve, vægge og lofter alle er beklædt med lyst træ, der på helt rigtig vis tilfører den rette sommerhusfølelse i boligen. Yderligere prydes lofterne af sorte træbjælker som prikken over i’et, så charme kommer I ikke til at mangle!
Det hyggelige opholdsmiljø med køkken og stue i åben forbindelse giver jer mulighed for at komme hinanden ved på ferierne med brætspil ved sofabordet, bagning af alverdens lækkerier i køkkenet og ikke mindst afkobling, da øjet hurtigt vil lade sig betage af den smukke udsigt til den grønne have, der trænger helt ind i stuen via de store vinduespartier. Og selvfølgelig kan terrassedøren nemt slås op til haven, så bedre bliver det næppe.
Køkkenet er, ligesom badeværelset, klassisk opført med hvidt inventar, og der er alt i hårde hvidevarer. Yderligere kan I nyde morgenens bade i den separate bruseniche, så heller ikke på badeværelset, er der én finger at sætte på noget. Afslutningsvis kan I indrette jer på de to dejlige soveværelser, hvoraf det ene vil være oplagt som børne- eller gæsteværelse.
Området er ideelt som åndehul, da I på en kort cykeltur ankommer til Virksund Strand, hvor solbadning og en frisk dukkert i bølgen blå kan tilfredsstille alle medlemmer i familien. Og når den sulten trænger sig på, kan I tilmed nyde en lækker frokost i den hyggelige lystbådehavn. Ja, lyder det ikke fantastisk? Yderligere kan bøfferne til grillen også erhverves i Hald sammen med majskolber og andre grill-delikatesser.
Hvis dette drøn charmerende sommerhus skal være jeres, sørger vi gerne for en fremvisning.
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.