MODERNISERET VILLA MED GENNEMFØRT INDRETNING
Nu kan I blive de heldige indehavere af en villa fra 1976, der er særligt flot moderniseret, så alt fremtræder så flot som nyt. Overalt i boligen finder I gode løsninger, som eksempelvis indbyggede spots i troldtektloftet, og dertil får familien masser af plads at boltre sig på.
Der er opført et lækkert køkken, som ligger i åben forbindelse med en stue, hvor I nemt kan indrette jer efter lyst og behov – der er også direkte udgang til en stor, sydvendt træterrasse. Køkkenet er holdt i et stilrent design med mørke fronter, mens en hvid bordplade danner en flot kontrast, og der er selvfølgelig gode muligheder for opbevaring af madvarer og køkkentøj. Bryggerset er ligeledes funktionelt med en vaskesøjle, og dertil finder I et værelse med adgang til sit eget elegante badeværelse – en oplagt forældreafdeling. I entreen kan I tage trappen op til førstesalen, hvor I bliver mødt af et stort stuemiljø med mange anvendelsesmuligheder. Herfra kan I tilgå to fine værelser, der begge er etableret med en hems, mens etagen også byder på et pænt badeværelse med bruseniche og dobbelt håndvask.
Der er vandbaseret gulvvarme i hele huset og genvex ventilationsanlæg.
Haven er anlagt, så den vil være nem at holde, og børnene kan se frem til en nedgravet trampolin, der bliver et hit i sommerhalvåret og bag huset er der fodboldbane med mål og basket net. Med to terrasser får I flere valgmuligheder, når den står på afslapning i det fri, og I kan skabe to charmerende uderum med plads til både solsengen, havemøblerne og blomsterkrukkerne. På grunden ligger der også en carport, og I forlængelse heraf kan I tilgå to skure. Ejendommen giver det bedste førstehåndsindtryk fra vejen, og beliggenheden er familievenlig, da I vil bo for enden af en lukket vej med nærhed til et stisystem.
Kværkeby er en fredelig landsby med egen friskole samt idrætsforening, og den er omgivet af skøn natur. Beliggenheden er ideel for jer, der ønsker at være tæt på naturlige omgivelser, men stadig vil kunne tilgå en større by inden for ti minutter. Det er nemlig så lang tid det tager at køre til Ringsted, hvor et rigt butiksliv står til jeres rådighed, ligesom de daglige indkøb her kan foretages i supermarkederne. Beliggenheden er også god for pendlerne, da I kan komme på motorvejen inden for syv minutters kørsel.
Velkommen til!
Nordbæksvej 80, 4100 Ringsted
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.