fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! FLOT VILLA PÅ 274 M2 BOLIG MED MANGE MULIGHEDER OG MASSER AF PLADS

Del bolig

DEJLIG STOR LANDEJENDOM I NATURSKØNNE OMGIVELSER

Lyder følgende kvaliteter som sød musik i jeres ører: usædvanlig god plads udendørs såvel som indendørs i en hyggelig og familievenlig landejendom– en grund på lige knap 10.000 kvadratmeter og en bolig på hele 274 kvadratmeter? Et nærmiljø præget af store naturoplevelser med nationale skove, smukke søer, moser, enge og marker i gåafstand fra jeres hjem? Nem cykel- eller køreafstand til flere hyggelige landsbyer med et godt udvalg af skoler, pasningstilbud, indkøb og offentlig transport? Og endelig – let adgang til motorvejen, uden denne virker generende på nogen måde?

Så har vi et oplagt bud på jeres nye hjem. I skal sætte kurs mod landidyl og smuk natur på adressen Køgevej 12A nær stationsbyen Haslev og driftige Dalby; og med en smuk skov lige ovre på den anden side af vejen, mens endnu en befinder sig i gåafstand herfra!

Huset er omkranset af en dejlig stor grund, som sikrer en ugeneret atmosfære og lange flotte udsigter henover jeres eget markstykke. I forlængelse af boligen har I også adgang til et stort, anvendeligt garageanlæg med en tilhørende disponibel afdeling – det ideelle miljø for håndværkeren, bilentusiasten eller gør-det-selv-manden, der ønsker en skøn hobbyafdeling til kreative projekter evt. dyrehold. I den solrige have er der endvidere anlagt en hyggelig overdækket terrasse i tilknytning til opholdsstuen.

Huset fremviser en særdeles brugbar planløsning med store lysfyldte rum, masser af værelser og mange flotte detaljer – alt i alt får I her en så godt som indflytningsklar bolig, der blot mangler den sidste finish hist og her. I stueetagen kan I enten vælge hovedindgangen til den store hall eller gå direkte i tørvejr fra garagen og ind i det kæmpemæssige bryggers med masser af opbevaringsplads foruden den fornødne indretning med vaskefaciliteter. En brændeovn sørger også for at skabe varme og hygge, mens de praktiske pligter klares.

Videre rummer etagen et lækkert og fuldkommen moderniseret badeværelse med gulvvarme og bruseniche, et flot spisekøkken med lyse køkkenelementer og en dejlig stor stue badet i dagslys. Ovenpå kan I nyde hinandens selskab i endnu en hyggelig stue – denne gang med brændeovn – samt indrette jer hver især på ét af de i alt fire gode værelser. Desuden er her rigtig gode opbevaringsmuligheder ude i gangen, som er godt forsynet med skabe.

En virkelig spændende bolig, der har det hele. Bestil en fremvisning med det samme.


Køgevej 12A, 4690 Haslev
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
256
Grund:
9953
Værelser:
4
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1877
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter