fbpx
Plantegning Zoom

KLASSISK 70’ER-VILLA MED STOR, FLOT HAVE

Del bolig

KLASSISK 70’ER-VILLA MED STOR, FLOT HAVE

By-Lyngen 24 er opskriften på et dejligt familiehjem, for her venter en klassisk 70’er-villa med en stor, flot og frodig have, og alt det placerer sig på en af Blistrups fredelige villaveje. I vil straks føle jer hjemme i Blistrup, for her finder I både et rigt familie-, fritids- og foreningsliv. Her er indkøbsmuligheder, en velfungerende skole, pasningstilbud og sportsfaciliteter i hallen, så I kommer ikke til at mangle noget i daglige, men ikke nok med det, I får også naturen som nabo. I er omgivet af en grøn kulisse, og der er kort vej til de smukke sandstrande ved Smidstrup, Rågeleje og Tisvilde.

Hjemme på den hyggelige villavej venter den etplansvilla, som står klar til nye ejere, og villaen står som et strålende eksempel på 70’ernes enkle arkitektur; den er opført i gule mursten, og den fuldendes af brede vinduespartier samt et fladt tag. Samtidig fanges opmærksomheden af en fantastisk have, hvor træer og buske står i fuldt flor. Grunden er på hele 1.218 kvadratmeter, så der er rigelig plads til udelivet, og når solen skinner, kan I indtage de fine terrasser omkring huset.

Indendøre folder boligen sig ud med 132 kvadratmeter, og overalt fornemmer I 70’er-arkitekturens charme. Pladsen er godt fordelt, og planløsning giver jer bl.a. en separat afdeling, hvor fordelingsgangen har adgang til et badeværelse samt husets tre værelser, som alle byder på indbygget skabsplads. Med tre værelser er der fin plads til såvel parret som børnefamilien, og det kunne eksempelvis være et oplagt boligkapitel for de unge førstegangskøbere.

Turen går videre til hjemmets to opholdsrum, først køkkenet og dernæst stuen. Køkkenet giver jer et eksempel på et af boligens mere moderne bidrag, for det præsenterer sig med tidssvarende design og rene linjer; det står med grå skabsfronter, god bordplads og en ovn i arbejdshøjde. Til slut rundes turen af i en hyggelig stue, hvor brændeovnen bidrager til den gode stemning, mens de brede vinduer inviterer på udsigt til haven, og som flere andre steder i huset får I øje på det blottede murværk, som tilfører rummet sjæl og charme.

Velkommen hjem til By-Lyngen 24.
By-Lyngen 24, 3230 Græsted
Pris:
2.295.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
132
Grund:
1218
Værelser:
4
Energimærke:
E
Bygget/ombygget:
1979
Ejerudgift pr. md.
2.584 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter