fbpx
Plantegning Zoom

Skøn familievilla for enden af lukket vænge

Del bolig

Hører I til blandt førstegangskøbere eller børnefamilier, der med lys og lygte leder efter det næste boligkapitel, så skal I uden tvivl sætte kurs mod Herning-bydelen, Gjellerup, for her kan I lige nu overtage en dejlig etplansvilla, der ligger i de trygge rammer af et lukket vænge med kort vej til skolen og de daglige gøremål. Kort fortalt, både bolig og beliggenhed er som skræddersyet til jer med børn.

I vil straks føle jer hjemme, når I ankommer til villakvarteret, Vestertorp, der folder sig ud med rolige veje indrammet af grønne områder og en legeplads til børnene. Her ligger jeres kommende hjem perfekt placeret helt nede for enden af en lille, lukket stikvej, så I bor dejligt ugeneret, og derudover ligger huset på en 1.040 kvadratmeter stor grund, så der er også luft omkring jer samt rigelig plads til udelivet i den grønne have. I får her et herligt uderum, der orienterer sig mod syd, så der er garanti for sol, når I slår jer ned på fliseterrassen, hvor I samtidig sidder med en fin udsigt over området, for huset ligger højt i landskabet. Den velanlagte have vil desuden imponere med træer, buske og blomster i fuldt flor, og en charmerende havepavillon sætter prikken over i’et.

Selve villaen er opført i 1978, og i samme stil som huset får I også en muret garage og en flot udestue, der prydes af loft til kip samt store vinduespartier, der udgør hele facaden. Her kan I nyde eftermiddagskaffen med fri udsigt til alt det grønne i haven. Bevæger I jer herfra videre til boligen, møder I 138 velholdte kvadratmeter med en rar atmosfære og en familievenlig planløsning. Foruden entré og bryggers får I blandt andet et oplagt forældresoveværelse, der har direkte adgang til eget bad, og i husets modsatte ende finder I en perfekt børneafdeling med tre regulære værelser samt endnu et badeværelse.
Huset har en meget økonomisk at opvarme idet der er installeret både varmepumpe og solceller (disse på netto ordning).

Planløsningen opfylder altså alle ønsker, og det hele bindes sammen af opholdsrummene, nemlig køkken-alrummet og den store stue, der tilsammen giver jer en indbydende kulisse med rigelig til at samles. Køkkenet præsenterer sig med et enkelt, tidløst design, og i stuen vil brændeovnen sprede varme og hygge fra sin plads midt i rummet.

Velkommen hjem!
Vestertorp 3, 7400 Herning
Pris:
1.795.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
138
Grund:
1040
Værelser:
5
Energimærke:
E
Bygget/ombygget:
1978
Ejerudgift pr. md.
2.250 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter