fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! LYSFYLDT ETPLANSVILLA I GOD STAND - FREDELIGT KVARTER

Del bolig

På en lukket villavej i Agerbæk udbyder vi en etplansvilla fra 1979, der fremtræder flot og indflytningsklar - her kan I etablere et hjem, der fungerer fra dag et. Overalt i boligen er stemningen lys og indbydende, og der er anlagt en skøn have, som vil være nem at vedligeholde.

Huset har en fornuftig plantegning, der blandt andet udmærker sig ved en samlet soveafdeling, hvor tre gode værelser er placeret ud til en fordelingsgang. Køkken-alrummet bliver et samlingspunkt i hverdagen, hvor familien mødes til de fælles måltider, der tilberedes i pæne omgivelser. En åbning binder alrummet sammen med stuen, og I kan glæde jer til et behageligt opholdsrum med masser af plads til både sofahjørnet og spisebordet. Her kan I slappe af efter endt arbejdsdag med udsigt til haven gennem det brede vinduesparti, der også bidrager med et flot lysindfald. Fra entreen tilgår I et badeværelse med badekar, og dertil er boligen indrettet med et bryggers.

På den sydvestvendte terrasse nydes eftermiddags- og aftensolen i sommermånederne, og der er anlagt en flot have med en stor græsplæne, hvor børnene kan lege. Der er altså gode forudsætninger for at få et rigt udeliv i den private have, hvor I ugeneret kan slappe af i det grønne. En carport sørger for, at familiens bil holder i tørvejr, og ejendommen giver et godt indtryk fra vejen med en flot forhave og en flisebelagt indkørsel.

Med denne beliggenhed i Agerbæk kan I nemt tilgå skole, daginstitution og indkøb, og I bliver en del af en hyggelig by med et godt fællesskab. Det er for eksempel muligt at gå til fodbold og gymnastik i den lokale idrætsforening, ligesom omegnen er rig på flotte naturområder, som I kan gå på opdagelse i. Desuden er der kun 13 minutter i bil til den nærmeste motorvejstilkørsel, så det vil være nemt at pendle til Esbjerg eller besøge andre landsdele.

En spændende bolig, der vil blive et dejligt hjem for en ny familie - kontakt os gerne for en fremvisning.


Tyttebærvej 1, 6753 Agerbæk
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
139
Grund:
1006
Værelser:
4
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1979
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter