STOR EJENDOM MIDT IMELLEM SKAGEN OG HIRTSHALS
STOR EJENDOM MIDT IMELLEM SKAGEN OG HIRTSHALS
Her får du en ejendom i et område, der er rigt på natur. Det specielle lys heroppe, mange solskinstimer, og så er der hav - skov - klitter - kilometer med strande - jagt og fiskeri. Fiskeri, turisme og især sommerhusudlejning spiller en stor rolle for området.
Og natur er der også i rigelig grad på Tuenvej 25.
Ejendommen, ligger lunt i læ, til udendørs ophold efter en dag ved havet. Der er jagt på ejendommen, og sælger har skudt 2 rådyr i år (2020). Kronhjort kommer her jævnligt. Her er MANGE duer, fasaner, ræve og harer.
Ejendommen er indrettet med to boliger, hvor forrige ejers mor, boede i den ene, som indeholder stue, køkken, bad med gulvvarme. 2 soverum og afskærmet terrasse. Boligen kan fint anvendes til B&B, udlejning eller til familie, hvis I vil bo flere generationer sammen.
Den anden bolig er indrettet med køkken, stue med brændeovn, 3 soverum, gulvvarme i bad og fuldt udnyttet 1. sal. Alle rum er isoleret, bortset fra et, som ejer anvender som pulterrum.
Haven er et fauna for dyr af enhver slags. Her er en dejlig sø, drivhus, frugttræer og buske.
De store udbygninger kan bruges til erhverv. Laden har 2 hestebåse, og en indhegnet mark lige udenfor. Forrige ejer havde heste.
For enden af hovedbygningen er den "gamle garage" med smøregrav. Den nyere dobbeltcarport er et plus for ejendommen, og især, hvis der skal være plads til mange.
Eneste faste vedligeholdelsesprojekt er kalkning af huset ca. hvert 4. år. Det er ikke så mange år siden, at tage på alle bygninger blev skiftet til sort ståltag. Samtidig blev skorstenene også udskiftet til nogle af stål. Vinduerne er af plast. Alt sammen for at gøre ejendommen så vedligeholdelsesfri som muligt.
Der er næsten ingen trafik, og man kan nyde naturen og roen, der er lige uden for døren.
Velkommen til Tuenvej 25
Tuenvej 25, 9881 Bindslev
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.