fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! STILREN LEJLIGHED MED FRANSK ALTAN I NATURSKØNNE OMGIVELSER NÆR ALBERTSLUNDS MIDTE

Del bolig

I gåafstand fra skov samt friluftsbad og bare en kort cykeltur fra Albertslunds bymidte ligger en lys og fuldstændig indflytningsklar lejlighed. Kom med - adressen er et kig værd!

I bosætter jer i en lys ejendom fra 1972, og omkring jer kan I glæde jer over store, grønne arealer, der kan danne rammerne om jeres solrige åndehul i hverdagen. Her er der plads til både fælles hygge og aktivitet, mens der på adressen også er gode parkeringsmuligheder for biler og cykler.

Indendørs venter jer 49 lyse, veludnyttede kvadratmeter og en planløsning, der appellerer til singlen eller parret. Lejligheden præsenterer sig med en fin entré, der giver plads til at efterlade sko og overtøj, inden vi skal på opdagelse. Herfra går turen ind til lejlighedens centrum, der på moderne vis forener køkken (2019) og stuemiljø i ét. Her strømmer sollyset ind gennem de vestvendte vinduer, der tilmed giver jer anledning til at åbne ud til den franske altan. I rummet kan I både indrette jer med sofaafdeling og en spisekrog, mens I i det stilrene køkken møder smagfulde, velholdte elementer.

De resterende kvadratmeter udfolder sig på et dejligt, lyst soveværelse, mens I på lejlighedens badeværelse (2019) kan glæde jer over spots i loftet, smagfulde elementer og separat bruseniche.

Adressen placerer jer nær skøn natur og alle hverdagens gøremål. Et stenkast fra jer inviterer Badesøen til en kold dukkert, og fortsætter I et lille stykke vej giver Vestskoven anledning til et hav af gode gå- og løbeture på nært hold i hverdagen. 250 m. fra jer kan dagligvareindkøbene nemt klares, og ønsker I et større udvalg, kan I tage cyklen og nå Albertslund Centrum på bare otte min. Her venter jer et godt udvalg af indkøbsmuligheder, butikker og spisesteder, mens I her også finder station til offentlig transport. Herfra tager S-toget jer til Hovedbanegården på bare 25 min., og fra adressen kobler pendleren tilmed nemt ind på motorvejen.

Velkommen!
Topperne 7, 1. 12., 2620 Albertslund
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Ejerlejlighed
Boligareal:
49
Værelser:
2
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1972
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter