fbpx
Plantegning Zoom

VELHOLDT OG SPÆNDENDE FAMILIEVILLA MED FRI UDSIGT OVER MARKERNE

Del bolig


Midt på strækningen mellem Køge og Ringsted finder I jeres nye base i den hyggelige by, Slimminge, og I har kun få minutter til motorvejen, så pendleren er godt forbundet med jobbet i de større byer. Derudover tager det kun 5-10 minutter at finde vej til Bjæverskov, som står klar med alle de daglige gøremål, så I får nemt hverdagen til at gå op, og samtidig får I opfyldt ønsket om at flytte tæt på naturen; Slimminge placerer jer i et flot landskab med store, grønne skove, og jeres nye hjem ligger for enden af en lukket villavej, hvor det placerer sig i første parket til de åbne marker. Med i købet får I derfor en fantastisk udsigt over den grønne horisont.

I ankommer til fred og ro på det lukkede vænge, og I vil straks føle jer hjemme. Her præsenteres I for en klassisk og velholdt 70’er-villa, der er opført i røde mursten og opdateret med solceller på taget. Villaen folder sig ud med to etager, nemlig et velindrettet stueplan og en fuld kælder; begge etager råder over 136 kvadratmeter, så plads er der nok af. Fra indkørslen kan I køre direkte i garagen, der ligger som en integreret del af kælderen. I får en rummelig garage, som giver adgang til både et badeværelse og etagens resterende rum, som tæller et vaskerum og et stort disponibelt rum. Sidstnævnte kan forvandles til såvel teenageafdeling som kontor eller hjemmebiograf, for kælderen er i pæn stand, så mulighederne er mange!

Ovenpå venter boligen, som bærer præg af løbende vedligeholdelse og samtidig byder på en veldisponeret planløsning. Kvadratmeterne er udnyttet til fulde, så I får eksempelvis en separat afdeling med hele to badeværelser og tre regulære værelser, der nemt kan blive til fire, hvis behovet opstår. Husets modsatte ende er til gengæld dedikeret til det store, åbne opholdsrum, de fleste familier drømmer om!

Køkken-alrum og stue ligger i åbent rumforløb, og det giver jer ét stort leverum med en dejlig atmosfære. I får et lækkert køkken, hvor mørke og lyse skabsfronter skaber kontrast til hinanden, og så er der etableret en skøn køkkenø, hvor aftensmaden kan forberedes med frit udsyn over hele rummet. Her fanges opmærksomheden af den herlige udsigt, som indrammes af stuens brede vinduer, så læn jer tilbage i sofaen, tænd op i brændeovnen, og nyd synet af den smukke natur. Udsigten følger også med jer ud på den lækre, overdækkede terrasse i jeres sydvendte have, hvor solen venter.

Velkommen!
Tjørnedalsvej 30, 4100 Ringsted
Pris:
2.795.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
136
Grund:
915
Værelser:
4
Energimærke:
A2010
Bygget/ombygget:
1974
Ejerudgift pr. md.
2.778 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter