På Tinkerupvej 13 ligger et hyggeligt sommerhus i træ på 86 gode kvadratmeter på en dejlig grund med gode græs- og terrassearealer.
Sommerhuset folder sig ud på et køkken i forbindelse med en stue, en spisestue, tre værelser, en gang og et badeværelse. Hele herligheden fremstår veloplyst med hvide gulve, vægge og lofter med et skønt lysindfald fra gode vinduespartier. Køkkenet er charmerende med god bordplads, hvorfra aftensmaden kan serveres direkte til spisestuen gennem den brede vægbue, som beholder den gode opbevaringsplads samtidig med at give fællesrummet en luftig rumfornemmelse. Stuen i forbindelse med køkkenet giver plads til flere hyggelige miljøer: Kaffen kan indtages ved den hyggelige brændeovn, hvis salige knitren fylder rummet op, og fødderne kan smækkes op i sofaafdelingen med strikkepindene i hænderne, eller I kan bare læne jer tilbage og nyde en god film, når mørket er brudt frem. Værelserne er både charmerende og i gode størrelser, og den sydvendte afdeling giver et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier, som de franske døre lader flyde videre gennem rummene. Sidst står badeværelset flot og enkelt med et godt lysindfald - både med brus og badekar, når badesalt og tændte lys vinker farvel til den sidste stress og jag. Herudover har grunden sol hele dagen, gammel beplantning og et gammelt stengærde.
Boligen er med i en veldrevet lille grundejerforening, med kloakering og asfalteret veje.
Matriklen byder på hele 2 terrasser og en varanda så solen kan fanges både morgen, middag og aften. Halvåben overdækket varanda gang med gulv, der ligger let hævet over terræn/jordniveau langs huset. Den sydvendte terrasse inviterer til at flytte aftensmaden og sådan set alle hjemmeaktiviteter udenfor i det grønne, og et indbyggetskur, hvor redskaber og kroketspillet kan stå tørt og godt.
Hvis vi bevæger os uden for at, så er der kun 350 m til det nærmeste busstoppested. Der er 350m til skøn letbefolket strand, hvor kun de lokale kommer, da der ikke er nogen parkeringsmuligheder, så når I har pakket strandtasken og smurt næseryggen med et tykt lag solcreme, skal I kun bevæge jer 350 meter for at nå Smidstrup eller Tinkerup Strand, og en kort køretur ind til vidunderlige Gilleleje, som kun er 3 km væk, hvor der med et stort udbud af forskellige indkøbsmuligheder og togstation. Gilleleje lader jer forblive i feriestemning, hvor I kan se en film i biografen, spise en pizza eller nyde en is hen ad havnepromenaden.
Summa summarum lader dette hyggelige sommerhus jer mærke den salige sommerhusstemning med de lyse rum, brændeovnen, de gode udearealer og strand- og oplevelsesmuligheder lige ved hånden.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering