Her er en etplansvilla med brændeovn og fire værelser, der kan blive et nyt hjem for en stor familie, som ønsker at bo tæt på alle hverdagens fornødenheder i Helsinge men samtidig i et roligt og særdeles børnevenligt område. Boligen bliver hele tiden opdateret og disse forbedringer er betalt.
Ejendommen, der blev bygget i 1971, har egen carport med skur, og en overdækket terrasse giver jer alle muligheder for at nyde livet udenfor i sommerhalvåret, hvor I får god plads til både afslapning og grill-hygge. Haven er overkommelig og består mestendels af en græsplæne, mens forhaven er etableret med buske og bede. Fra udestuen har I adgang til endnu et skur, og der er således gode muligheder for opbevaring af redskaber på matriklen. Til haven medfølger en elektrisk robotplæneklipper.
Boligen er godt indrettet med en soveafdeling, hvor fire gode værelser ligger omkring et gangareal. Herfra kan I også besøge et gæstetoilet, samt et badeværelse med bruseniche, der også indeholder et funktionelt badeværelsesmøbel med flere skabe. Stuen er stor med en brændeovn, der spreder varme og hygge, mens udestuen er en dejlig overgang mellem ude og inde, der kan indrettes lyst og lækkert med store vinduer ud mod haven. Køkkenet består af elementer i et hvidt, tidløst design, hvor en grå bordplade giver god arbejdsplads til madlavningen – her er ligeledes dejligt lyst med lysindfald fra vinduerne, og I får alt i hårde hvidevarer, inklusiv opvaskemaskine. Derudover finder I også et bryggers i boligen, der indrettet med vaskemaskine og tørretumbler.
I vil bo i udkanten af Helsinge med kort afstand til den nærmeste indkøbsmulighed, mens skole og daginstitution er placeret lidt længere væk, men ikke mere end fem minutters kørsel fra ejendommen. Lokalområdet byder på alt, hvad I har brug for i hverdagen af fritidsaktiviteter med for eksempel idrætshal og svømmeklub, og de naturskønne omgivelser skal I heller ikke langt fra boligen for at finde med let adgang til sø, hav og skov, hvor Arresø ligger cirka fem kilometer væk.
Kontakt os gerne for en fremvisning – vi glæder os til at se jer.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering