SPÆNDENDE ETPLANSVILLA MED GOD PLANLØSNING
Er I på udkig efter de helt rigtige omgivelser, der sætter rammerne for jeres fremtid? Så skal I se med nu, da vi har fået fornøjelsen af at præsentere jer for denne fortryllende etplansvilla fra 2005, der skriver adresse på Starupvej 33. Her får I fortræffelige forhold for tilstedeværelsen, og villaen beriger jer med intet mindre end 121 velplacerede etagemeter. Dertil får I glæde af en fornuftig planløsning, skønne terrassemiljøer og en flot anlagt indkørsel samt forhave.
Retter I kursen mod adressen, bliver I præsenteret for en 777 kvadratmeter stor matrikel, og jeres indkørsel kan rumme mange gæster, hvorfor I selv kan parkere bilen i garagen. Bagved garagen ligger værkstedet, der har en rigtig fin størrelse til diverse haveredskaber og -maskiner. Den sydvendte forhave er superflot anlagt med en velholdt græsplæne, eventyrlige træer og flotte stenbede. Bliver vi udenfor, kan I ligeledes nyde godt af den overdækket terrasse eller den åbne terrasse, der ligger hævet fra havegrunden.
Nu er I klar til at bladre frem til jeres nye boligkapitel, og her åbner I hoveddøren til entréen med god skabsplads. Herfra kan I tilgå det funktionelle bryggers med vaske- og tørrefaciliteter, og på modsatte side ligger et skønt værelse. Centralt placeret i huset ligger det åbne opholdsrum bestående af køkken og stue i et. Køkkenet er helt unikt, hvis elementer har fået en blålig nuance – og køkkenet indeholder tilmed samtlige hårde hvidevarer, hvoraf især opvaskemaskinen forsøder den travle hverdag. Mens maden tilberedes, er der frit udsyn over den lysfyldte stue, der kan indrettes med både spise- og opholdsafsnit, og stuens bagvæg er beklædt i gulv til loft vinduer med udsigt over forhaven. De resterende kvadratmeter udspiller sig på et soveværelse med skabsplads, der via et gangareal forbindes med badeværelset, som viser sig med separat bruseniche og spabad. Med denne planløsning er det oplagt at indrette hjemmet med separat forældreafdeling, hvis dette måtte ønskes.
Med jeres nye adresse flytter I til Øster Starup, hvor I finder Øster Starup Skole samt Øster Starup/Vester Nebel-Hallen – her udbydes et hav af forskellige aktiviteter for store og små. Vender I blikket væk fra adressen, skal I ikke se langt efter naturskønne omgivelser, da Svanesøerne ligger en smuttur herfra. Desuden er der omtrent 20 minutters kørsel til både Vejle og Kolding, som pendleren særligt vil sætte pris på, når hverdagen kalder.
Starupvej 33, 6040 Egtved
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.