SOLGT
SOLGT!
Det kan både være singlen, den lille familie eller parret i alle aldre, der nu kan sætte et perfekt punktum for jagten på den treværelses lejlighed. Nu kan I nemlig overtage 103 dejlige kvadratmeter, der tilsættes alt fra en indbydende altan til en god beliggenhed her i Herning!
Det tager ikke mere end ti minutter på cykel at finde vej fra centrum af byen til den hyggelige bebyggelse her på Spøttrupvej, så I kommer til at bo med nem adgang til det stemningsfulde byliv, som frister med kultur, shopping og jeres næste cafébesøg. I det daglige har I også kort vej til nærmeste indkøbsmulighed, og skulle der være et barn i hjemmet, vil I sætte pris på, at I har skolen som nabo.
Bebyggelsen består af traditionelle 70’er-ejendomme, men det er helt tydeligt, at der løbende er foretaget en lang række forbedringer, så de klassiske ejendomme byder i dag på et enkelt og moderne udtryk. I forlængelse af bygningen er der fine parkeringsforhold, og der er ligeledes tilhørende garage til netop denne lejlighed. Derudover ligger ejendommene i første parket til store, grønne fællesarealer, så I bor med luft omkring jer, og der er lang vej over til genboerne. Lejligheden ligger i det hele taget dejligt ugeneret, for den placerer sig oppe på øverste sal, så her får I jeres egen oase helt uden overboer.
I overtager som sagt en treværelses på hele 103 kvadratmeter, og det giver jer en rummelig bolig med en skøn atmosfære, som komplementeres yderligere af det naturlige lysindfald, der strømmer ind gennem de brede vinduer. Det bliver altså en fornøjelse at tage turen gennem lejligheden, og I vil også opdage, hvordan samtlige rum bærer præg af løbende vedligehold, så standen er pæn, og I kan flytte direkte ind.
Planløsningen giver jer en stor entré samt to gode værelse med indbygget skabsplads, og dertil kommer et lækkert badeværelse, der er et perfekt eksempel på boligens moderne opdateringer, for det står med et fuldstændig tidssvarende design - her er desuden vaskesøjle. Hjemmets opholdsrum tæller derimod køkkenet, hvor I kan indrette jer med en lille spiseplads, og til slut møder I den lyse stue, hvor der er god plads til alle jeres kreative indretningsidéer. Herfra har I også udsigt til jeres private uderum, nemlig den vestvendte altan, der i sommerhalvåret vil være guld værd; altanen vil føles som et ekstra opholdsrum, og her er scenen sat for grillhygge i aftensolen.
Velkommen til jeres nye hjem!
Spøttrupvej 32, 1. tv., 7400 Herning
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.