fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT

Del bolig

SOLGT! FALSTERS SKØNNESTE SOMMERHUS - OVERTAG DET STRAKS! Dejligt sommerhus, 200 meter fra Danmarks bedste Badestrand, tæt på Bøtø Skov med flot natur og vilde heste. Helårsisoleret. 129 m2 under tag. Både til weekend, ferie og hverdage, hvor I vil væk fra byen og tæt på den friske luft. Tag badekåben på, snup en dukkert og gå hjem i saunaen - hvis I da ikke hellere vil skylles under den udendørs bruser med både varmt og koldt vand. Huset er arkitekttegnet i nordisk stil og holdt i neutrale farver, der smukt matcher naturen, som I er helt tæt på: Sortmalet træ, sort tagpap og sorte vinduer/døre, loft til kip, der giver masser af lys og luft, lyse trægulve. Fremstår som en æstetisk perle, hvor der er kælet for finish og detaljer. Bygget af lokale håndværkere, der ikke går på kompromis med kvalitet. Kæmpestor 80 m2 træterrasse med sol hele dagen, hvoraf en del er overdækket. Her lever I på de lune dage med lounge, grill og udekøkken. Der er selvfølgelig indbyggede, dæmpbare spots i udhænget. Rummelig og lys entre/bryggers med mange indbyggede skabe, vaskemaskine og gulvvarme, så vandrestøvlerne er dejlig lune at smutte i. To flotte badeværelser med gulvvarme, det største med sauna og er samtidig forberedt til spabad (måske I hellere vil have et badekar?). Begge badeværelser har indbyggede, dæmpbare spots. Tre lyse værelser med loft til kip og god plads til senge, opbevaring, børn, gæster og arbejdspladser. Stor og flot, lyst fællesrum med et fantastisk lysindfald, brændeovn og hyggelig alkove (hyggekrog, som faktisk rummer 2 ekstra sovepladser). Fra det lyse, store rum er der hele tre udgange til den store terrasse mod øst, syd og vest. Veludstyret og splinternyt køkken, der skaber de perfekte rammer for det gode sommerhusliv. Der er dæmpbare spots i loftet. Huset opvarmes med gulvvarme, varmepumpe, elradiatorer og brændeovn. Bæredygtige Troldtekt lofter, Berry Alloc gulve - der tåler alt fra hunde, gummistøvler, leg, sandbunker og rødvin - de er meget lette at holde. Vedligeholdelsesfrie vinduer og døre i aluminium/træ. Forberedt til fibernet. Sommerhuset ligger i Bøtø, det sydlige Marielyst, med skøn badestrand og mange naturoplevelser og friluftsaktiviteter for både børn og voksne helt tæt på. Marielyst Torv er i cykelafstand, her findes cafeer, restauranter, små hyggelige butikker og mange indkøbsmuligheder. Der er busstoppested få minutter i gåafstand fra sommerhuset, så det er muligt at komme hertil uden bil, det samme gælder en lille købmand, der også sælger friskt morgenbrød. Grunden, der er udlagt som naturgrund, ligger højt og er tør hele året. Isoleret udhus i forbindelse med den store carport udført i samme stil som huset. Her er også overdækket tørreplads til vasketøj. Sparsomt anvendt af ejeren siden opførelsen i 2020. Huset har aldrig været udlejet, der er ingen binding fra udlejningsaftale. I kan derfor disponere over, og indtage, dette dejlige sommerhus straks.
Søndervangsvej 4, 4873 Væggerløse
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Sommerhus
Boligareal:
109
Grund:
868
Værelser:
4
Energimærke:
Bygget/ombygget:
2020
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter