fbpx
Plantegning Zoom

Flot, lys, moderniseret og med virkelig god plads!

Del bolig

NY TILSTANDSRAPPORT MED MANGE FORBEDREDE PUNKTER!
Forestil dig at bo i et af Nakskovs mest rolige kvarterer, hvor du er tæt på grønne arealer, legepladser og skov samt med sikker vej til såvel skoler som institution. Her på Skovvænget, en blind og rolig vej tæt på Svingelen, finder du denne flotte og moderniserede murermestervilla, der med hele 180kvm. bolig fordelt på 4 værelser, 2 badeværelser, 2 stuer og stort spisekøkken, har mere end god plads til den pladskrævende familie. Samtidigt er du blot 4 minutters gang fra skole og daginstitution.

Du bemærker boligen, når du triller langsomt ned af Skovvænget. Dette er en lukket vej, hvor børn kan lege frit og ugenert på vejen eller blot løbe videre ned til Svingelen for at boltre sig på en af legepladserne, på de store åbne græsplæner eller måske på skovtur i den hyggelige lystskov. Uanset hvad, så er dette hjem beliggende med skønne omgivelser, tæt på rekreative områder og i særdeles børnevenlige rammer.

Hjemmet er indrettet i 2 plan, og du bydes ind i de 180kvm. via hjemmets lyse og imødekommende entré hvor du allerede får fornemmelsen af, at dette hjem er moderniseret med respekt for husets sjæl. De lyse trægulve, den flotte trappe, de hvide vægge. En moderne klassiker, med andre ord.

I stueplan finder vi 2 stuer, med franske døre imellem så der kan skærmes mellem stuerne. Der er et stort og lyst spisekøkken, holdt i samme stil som resten af huset, og med masser af skabsplads. Der er også et stort værelse, som kan bruges til soveværelse, kontor, legeværelse eller hvad behovet ellers kunne være. Desuden er der et dejligt badeværelse med gulvvarme, samt et praktisk bryggers.

På førstesalen er der 3 store værelser og god mulighed for at opdele et af disse værelser til 2. Der er et godt badeværelse, repos, samt et gangareal som kan supplere værelserne godt i det daglige.

Huset ligger på en grund med en hyggelig og overskuelig have. Du behøver ikke bruge al din fritid på haven da den har en fin størrelse, som gør den nem at holde. Desuden suppleres behovet for have og grønne arealer perfekt med Svingelen, som vitterligt kun ligger 60 meter fra matriklen.

Der er til ejendommen både en terrasse og en overdækket terrasse, så sommeraftenerne kan nydes i haven, uanset om vejrguderne holder tørt eller der kommer en let sommerbyge. Til huset er der 2 indkørsler, den ene med carport. Der er desuden et godt værksted og et praktisk cykelskur.

Hjemmet opvarmes med fjernvarme, med en udgift på kun kr. 14.620 om året, fremstår i rigtig god stand og venter kun på netop dig og din familie. Velkommen til Skovvænget 10, og velkommen hjem!


Skovvænget 10, 4900 Nakskov
Pris:
1.499.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
180
Grund:
720
Værelser:
6
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1927
Ejerudgift pr. md.
2.062 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter