Lys, velholdt 2V’er med helt nyt køkken, stor altan og fri udsigt!
Der er gode ting i vente, når I nu vender blikket mod denne toværelses lejlighed i bebyggelsen på Skelvangsvej. I skal til den nordvestlige del af Randers, hvor I bor med cykelafstand til centrum og kun 200 meter fra nærmeste busstoppested, og her i bebyggelsen venter jer 63 skønne kvadratmeter på tredje sal i en klassisk 70’er-ejendom.
Bebyggelsen ligger højt i landskabet, og lagt sammen med lejlighedens høje placering i ejendommen kan I se frem til at bo med fri udsigt over nabolaget og den lange horisont. Udsigten kan nydes både fra stuen og ude på jeres store, vestvendte altan, men før I læner jer tilbage i aftensolen, kan det anbefales at tage turen gennem lejligheden, hvor de gode oplevelser fortsætter.
Lejligheden passer perfekt til såvel singlen som parret, og uanset hvem I er, vil I have nemt ved at finde jer til rette i de indbydende rammer af en lejlighed, som er tydeligt vedligeholdt og løbende opdateret. Entréen står for det fine førstehåndsindtryk, og foruden den pæne stand kan I også glæde jer over det indbyggede skab, der giver plads til sko og overtøj.
En velkomponeret planløsning sørger for, at der fra entréen er adgang til samtlige rum: Nyt køkken fra 2021 fra HTH med kombineret vaskemaskine og tørretumbler, fint badeværelse, stue og soveværelse. Soveværelset byder på alt fra morgensol til garderobeplads, mens I i køkkenet møder et tidløst indrettet rum, der giver jer såvel en opvaskemaskine som pladsen til en lille spisekrog. Dertil kommer badeværelset, hvor I ser et godt eksempel på et af lejlighedens moderne bidrag, for rummet prydes af rene linjer og tidssvarende design.
Til slut rundes turen af med manér i den dejlige stue, hvor I nemt finder plads til både en spiseafdeling og et sofahjørne, og I vil nyde effekten af den store mængde dagslys, der strømmer ind gennem de brede vinduespartier. Vinduerne indrammer samtidig udsigten, som kun bliver bedre, når I bevæger jer ud på altanen, hvor I kan indrette en sommeroase med lækre møbler og fine blomsterkrukker.
Velkommen til jeres næste boligkapitel.
Skelvangsvej 155, 3. tv., 8920 Randers NV
Pris: 525.000 kr.
| Kontakt Claus Christensen: 25940199
Skelvangsvej 155, 3. tv., 8920 Randers NV
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.