fbpx
Plantegning Zoom

MEGET FLOT VILLA MED SKØN GAMMEL HAVE

Del bolig

INDFLYTNINGSKLAR VILLA FRA 2015 I DEJLIGT KVARTER

Er boligjagten indstillet på en flot og nyere villa, hvor I ikke skal løfte en finger inden indflytning? Skal beliggenheden tilmed være børnevenlig og rolig, men samtidig tæt på alt? I så fald har vi lige den villa, som I er på udkig efter.

På Signalet 23 står denne flotte ejendom, som kun dateres tilbage til 2015 og derfor står i indflytningsklar stand. Selve ejendommen er klassisk opført i lyse mursten og med mørkt tegltag, som skaber et præsentabelt førstehåndsindtryk. Indenfor imponeres der fortsat med tidløse elementer, og det er tydeligt, at huset er opført med sans for stil og funktionalitet. Der er en flot rød tråd i indretningen og planløsningen er udnyttet til perfektion.

Huset indeholder en lys og behagelig entré med bryggersadgang samt to soveværelser og et nydeligt badeværelse med separat bruseniche i samme omfang - den ideelle børneafdeling. Ydermere findes et ekstra værelse, der er oplagt som eksempelvis kontor, samt et master bedroom med skabsvæg og eget privat brusebadeværelse. Hjemmets leverum udgøres af en dejlig stue og et super lækkert køkkenalrum, der begge har udgang til en stor, vestvendt terrasse. Køkkenet er en sand drøm for de fleste, for her er der plads til familien, til kulinarisk udfoldelse og til at være fælles om madlavningen. Stilen er klassisk med hvide fyldningsfacader og en lækker kogeø, som vender perfekt mod spisepladsen, så gæster og familie nemt kan få en sludder med familiens kok mens gryderne simrer.

Vi bevæger os ud på den store terrasse, sommerens ultimative samlingspunkt, som indbyder til hyggelige stunder midt i eftermiddag- og aftensolen. Den skønne ældre have indbyder også til afslapning.

Huset ligger på en rolig, lukket villavej med gode stisystemer, der på et øjeblik leder til den nærmeste skole. Ligeledes er der både daginstitution, svømmehal, sportsfaciliteter og handlemuligheder inden for gåafstand og det tager ikke mere end fem minutter at cykle til hjertet af Ringsted, som tilbyder gode spisesteder, supermarkeder, butikker og alt, hvad der ellers hører en veletableret by til. Her vil I elske at bo.

Velkommen hjem.

Signalet 23, 4100 Ringsted
Pris:
3.795.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
145
Grund:
912
Værelser:
6
Energimærke:
A2010
Bygget/ombygget:
2015
Ejerudgift pr. md.
3.441 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter