fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! ET GÅRDHAVEHUS MED POTENTIALE - FAMILIEVENLIGT VÆNGE

Del bolig


Mulighederne står i kø hjemme på Runddyssen 72, for her møder I et klassisk gårdhavehus, der trænger til maling og kærlige hænder, hvilket giver jer en fantastisk mulighed for at skabe præcis det hjem, I drømmer om. Gulstenshuset er fra 1970, og det er opført i ét plan, der folder sig ud med 106 velindrettede kvadratmeter, som giver fin plads til parret eller den lille børnefamilie. Det kunne eksempelvis være et spændende, nyt boligkapitel for førstegangskøberne, der drømmer om hus og have i trygge omgivelser.

Huset kan der ændres på, men det kan der ikke på beliggenheden, så det er heldigt, at den allerede er lige, som den skal være. I flytter ind i de rolige rammer af et lukket vænge med få skridt til de åbne marker, så I kommer tæt på naturen og den friske luft, men samtidig har I kort vej til alt, hvad I har brug for i det daglige; der er gåafstand til indkøb og nærmeste daginstitution, ligesom der en hurtig cykeltur til skole. I kan også hoppe på cyklen, når I vil finde vej til bylivet, for det tager kun 10-15 minutter at tilbagelægge strækningen til Næstveds stemningsfulde centrum, hvor caféer og gågader frister. Midt i byen finder I også stationen, hvor togene tager pendleren direkte til eksempelvis Vordingborg og København.

Hjemme på det lukkede vænge skal I sætte kurs mod nr. 72. Her finder I to indgangspartier, for huset er indrettet med både en entré og et bryggers med egen indgang. Hvis I starter turen i den rummelige entré, får I straks indtryk af den veldisponerede planløsning, for herfra er der adgang til både et gæstetoilet, et badeværelse og tre regulære værelser, som ligger samlet i én separat afdeling. Fra bryggerset har I derimod adgang til køkkenet, som støder op til den store stue, der bliver hjemmets naturlige samlingspunkt. Det handler om at slippe fantasien løs, og I skal forestille jer, hvordan I med nye møbler og moderne opdateringer skaber et lyst, lækkert og tidssvarende hjem. I kan eksempelvis åbne op mellem stue og køkken, så I får ét stort leverum med perfekte betingelser for familielivet.

Som prikken over i’et kommer uderummet, nemlig den vestvendte gårdhave, som I kan forvandle til en herlig oase med blomsterkrukker og lækre havemøbler. Inden længe vil den overdækkede terrasse blive jeres faste base, når sommeren gør sit indtog. Derudover vil havelågen åbne op til de grønne fællesarealer, når børnene vil ud og mødes med legekammeraterne.

Velkommen hjem!


Runddyssen 72, 4700 Næstved
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Rækkehus
Boligareal:
106
Grund:
171
Værelser:
4
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1970
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter