I naturskønne omgivelser nær vand, alle hverdagens fornødenheder og Fredericias bymidte ligger en lys og fuldstændig indflytningsklar villa fra 2013. Kom med - denne villa er helt klart et besøg værd!
Den velplacerede villa præsenterer sig ganske nydeligt i sin strømlinede murstensfacade, og her bidrager de store vinduer til en fin kontakt mellem boligens inde- og udeliv. Omkring jer udfolder sig en herlig have, der i den grad evner at samle både store og små om alle sommerens glæder. I haven beriger fine buske og frugttræer tilværelsen, mens der her også er plads til fodboldmål og ren afslapning. Når grillmaden skal indtages, eller når tiden skal fordrives tilbagelænet, er den store, sydvestvendte vinkelterrasse et ideelt spot. Udendørs er også udhuse til opbevaring og en holdeplads til bilen i carporten.
Kvadratmeterne udfolder sig på en lys, funktionel planløsning, der giver børnefamilien mulighed for at indrette sig med separat børne- og voksenafdeling. I centrum af huset forenes køkken, alrum og stue på moderne vis i åben forbindelse. I alrummet prydes atmosfære af et flot loft-til-kip, der sammen med vinduerne skaber en masse lys og lethed i rummet. Køkkenet er opført i et stilrent design, og her skaber de mørke elementer fine kontraster i det ellers hvide køkkenlandskab.
Både fra stuen og fra alrummet giver terrassedøren jer mulighed for at invitere naturen med til bords, da I herfra i de varme måneder kan integrere terrasen og haven som en del af rummet.
I de voksens afdeling finder I et lyst badeværelse og et stort master bedroom, hvorfra I kan nyde udgang til terrassen. I den anden ende af huset finder ungerne fire gode værelser og et lyst badeværelse.
På denne adresse kommer familien nær både skøn natur og alle hverdagens gøremål. Fra huset finder ungerne nemt vej til skole, mens de mindste har børnehaven placeret bare 350 m. herfra. Dagligvareindkøbene klares nemt cirka to km. fra adressen, og ønsker I et større udvalg, kan I køre til Fredericias hjerte på bare ti min. Her venter jer et bredt udvalg af butikker, spisesteder og hyggelige caféer, mens Fredericia Vold inviterer til gode gåture. Ikke langt fra bymidten kan I nyde en afslappende dag på Østerstrand, mens der også i gåafstand fra huset er mulighed for at nyde gode aftenture langs kysten.
Velkommen hjem!
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering