fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT

Del bolig

SOLGT! Velkommen til Rolighedsvej 14D i Thorsø – en adresse, der næsten giver det hele bort. Her er nemlig utrolig roligt og hyggeligt, da Rolighedsvej er en lukket vej, og selve rækkehuset ligger yderst tilbagetrukket i trygge rammer. Ideelt for både børnefamilier og par, der drømmer om et lækkert, nyere hus med et tilhørende haveareal, som ikke kræver den store vedligeholdelse. Rækkehuset er en nyere sag fra 2007, der stadig fremtræder i utrolig pæn stand; meget velholdt og lyst med gode, regulære rum, som snildt kan rumme det unge såvel som det modne par eller den lille familie, da huset i alt indeholder tre attraktive soveværelser. To af værelserne ligger i stueetagen og indeholder begge gode skabsløsninger, så der er plads til familiens garderobe såvel som til kasserne med LEGO, bamser og Barbie, og dertil finder I et tredje værelse ovenpå, som også er forsynet med et skab samt et dejligt lysindfald fra to sider. Foruden værelset fremviser førstesalen også en fantastisk stor repos, som indbyder til mange kreative indretningsidéer – måske drømmer I om at lave den hyggeligste familieafdeling med lege- og kreahjørne, en blød læsekrog og et spillemiljø? Eller måske et kreativt kontor eller en ekstra opholdsstue? Alt er muligt, når pladsen er så god. I stueetagen er de flotte gennemgående trægulve både synlige i de to værelser, men også i det store åbne køkken-alrum, som byder på lyse køkkenelementer og et attraktivt, reelt opholdsrum til spisemøbler og sofaarrangement. Dertil fremviser etagen et åbent entré- og bryggersmiljø med grå fliser og alle de nødvendige faciliteter, inden der til slut er adgang til badeværelset, som ligeledes afspejler resten af husets moderne stil. Mod syd har I fra køkken-alrummet udgang til jeres skønne, skønne have, som er anlagt med en stor solrig fliseterrasse. Terrassen er lukket af, så de små trygt kan lege og fræse af sted på deres børnescooter, mens de voksne slapper af i havemøblerne under den store parasol. Rækkehuset matcher den familievenlige beliggenhed her i Thorsø, hvor I finder mange af de faciliteter, som hverdagen kræver. Skole, SFO, børnehave, sportshal, friluftsbad, rideklub og et supermarked er blot et udvalg af de kvaliteter, som I finder her – og skulle I savne resten af omverdenen, tager det jer kun 10 minutter at køre til Hammel, 30 minutter til Randers, Silkeborg og Viborg samt 40 minutter til Aarhus.
Rolighedsvej 14D, 8881 Thorsø
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Rækkehus
Boligareal:
89
Grund:
295
Værelser:
5
Energimærke:
B
Bygget/ombygget:
2007
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter