fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! Et rækkehus fuld af muligheder - tæt på Høje Taastrup Station!

Del bolig

Et rækkehus fuld af muligheder - tæt på Høje Taastrup Station!

I gåafstand fra Høje Taastrup St. og som nabo til City2 finder I jeres nye hjem, som placerer sig i de trygge rammer af bebyggelsen med navnet, Rønnevangsparken. Her bliver I budt velkommen af hyggelige rækkehuse, opført i 1969, og husene ligger på lukkede veje med stisystemer, der krydser de grønne fællesarealer og områdets legepladser. Rønnevangsparken er en oplagt base for eksempelvis førstegangskøberne eller den nystartede familie, der drømmer om hus og have i familievenlige rammer!

Det er huset i nr. 120, der venter på nye ejere, og det ligger få skridt fra parkeringspladsen, så fremover finder I nemt vej til matriklen med de daglige indkøb. I overtager et klassisk 60’er-rækkehus, som indvendigt står i mere eller mindre oprindelig stil, og det betyder, at mulighederne står i kø; de 93 kvadratmeter trænger til maling og kærlighed, så her kan I slippe fantasien og jeres mange boligdrømme løs, og med nogle moderne opdateringer kan I skabe et lyst, moderne hjem med rene linjer og en luftig atmosfære. I kan få det præcis, som I vil have det!

Pladsen er godt fordelt på de to etager, og den veldisponerede planløsning giver jer blandt andet en separat værelsesafdeling på førstesalen. Her finder I badeværelset i selskab med tre regulære værelser, og det ene ligger i forbindelse med et depotrum, der oplagt kan forvandles til et lækkert walk-through-closet.

Helt naturligt vil I fremover samles i stueplan, hvor etagen er dedikeret til hjemmets opholdsrum, nemlig køkkenet og stuen. Drømmer I om ét stort opholdsmiljø, kan I også ændre lidt på planløsning, åbne op og dermed etablere et ægte leverum med fokus på hygge og samvær. I ser tydeligt potentialet i stuen, for det er et lyst og venligt rum, der fuldendes af brede, sydvendte vinduer ud mod haven. Herfra kan I træde direkte ud til den grønne baghave, hvor de høje hække sørger for privatlivet, mens de mange soltimer finder vej til terrassen.

Alt det tilsættes den helt centrale adresse, der giver jer kort gå- eller cykelafstand til såvel skole som daginstitutioner og et væld af indkøbsmuligheder - ikke mindst i City2. Den nemme adgang til Høje Taastrup Station gør det desuden til en snild sag at have kurs mod storbyen, for både S-toget og regionaltogene forbinder jer hurtigt med København.

Velkommen til Rønnevangshusene 120.
Rønnevangshusene 120, 2630 Taastrup
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Rækkehus
Boligareal:
93
Grund:
0
Værelser:
4
Energimærke:
B
Bygget/ombygget:
1969
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter