fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT!

Del bolig

SOLGT! På Rantzausgade 11 udbyder vi nu en gennemført bybolig, som emmer af funktionalitet og kreativitet. Lysfyldt, industriel og hjertevarm må være nogle af de ord, der bedst beskriver lejligheden – selvfølgelig tilført en meget attraktiv beliggenhed centralt på Nørrebro. På adressen venter først og fremmest en ejendom fra 1970 med elevator i opgangen, som tager dig direkte op til lejligheden. Boligen står med store, sydvestvendte vinduespartier, som sikrer et godt lysindfald, og takket være den høje placering har du en betagende, urban udsigt, der matcher boligens urbane udtryk. Det her er den perfekte bolig for byelskeren – singler såvel som par. Så snart du har åbnet hoveddøren og er trådt indenfor, præsenteres du for den gennemførte og detaljerige indretning, der afspejler sig i alt fra de spartlede vægge og lofter til de lyse træoverflader i køkkenet, den rå murstensvæg og den karakteristiske glasvæg mellem soveværelset og opholdsrummet, som giver lysindfaldet frit spil. Lejlighedens køkken ligger som det første, og det står snorlige med integrerede hårde hvidevarer samt masser af opbevaringsplads; både bag trælågerne og på de åbne hylder. I åben forbindelse ligger den kombinerede stue og spisestue, og glasvæggen adskiller på praktisk vis soveværelset. Længst mod sydvest venter den store og indretningsvenlige altan, som bades i sol fra eftermiddag til aften; og forestil dig lige, hvordan udsigten bliver endnu smukkere, når solnedgangen maler himlen rød. Ja, her er ret så fantastisk. Vi slutter af med lejlighedens badeværelse, som er opført i smagfulde materialer og bl.a. byder på separat brus med rainshower samt en smuk, unik håndvask. På Rantzausgade bor du i et meget eftertragtet nabolag, som strækker sig lige på grænsen til Frederiksberg. Her har du den populære Scarpetta-restaurant og Kølsters specialbryggede øl nede om hjørnet, og nabolaget huser selvfølgelig også handlemuligheder, specialforretninger og hyggelige cafeer. Du er kun en smuttur fra hjertet af Nørrebro, hvor du finder Elmegades hyggelige leben, Sankt Hans Torv eller Assistentens grønne alléer. Samtidig er der gode busforbindelser få skridt fra hoveddøren, og metroen har du 650 meter væk ved Nuuks Plads – du bor selvfølgelig også i cykelafstand til resten af byen.
Rantzausgade 11, 5 23 2200 København N
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Ejerlejlighed
Boligareal:
49
Værelser:
0
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1970
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Camilla Weinreich

test camilla@brikk.dk +45 60122342

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter