fbpx
Plantegning Zoom

Dejlig lejlighed i Nyborg tæt ved vandet

Del bolig

Velkommen til en skøn lejlighed med den yderst attraktive placering ved Nyborg Marina. Denne dejlige bolig byder indenfor til modernitet gennemført på entré, to værelser, en stor stue, badeværelse og køkken - altså en veludnyttet planløsning på 88m2, der indrammer dette behagelige hjem.

Simpliciteten ved denne bolig står skarpt, hvis I vender blikket mod køkkenet. Dette rum er indbegrebet af tidløshed med flotte overflader og smarte opbevaringsmuligheder, samt alle nødvendige køkkenelementer er prioriteret – derudover finder I også opvaskemaskine samt vaskefaciliteter her, hvilket altså markerer dette rum som yderst funktionelt. Denne stil følger indretningen på badeværelset, hvor I får separat bruseniche, og et stort vinduesparti, der skaber et dejligt lysindfald.

Vender I blikket mod hjemmets værelser og stue, er alle disse præget af fine plankegulve, højt til loftet og dejlige, store vinduespartier, der skaber liv til rummene. Med disse rum er mulighederne mange, for der er plads til at indrette stuen med spiseafdeling, afslapningsområde og kontor, hvis dette er et ønske. Soveværelserne kan ligeså udnyttes til fulde med seng, skrivebord og plads til hobbies, der fylder – det fede ved denne lejlighed er dog ikke mindst, at indretningen giver frie tøjler til at skabe lige præcis det hjem, I kunne tænke jer.

Med boligen hører sig et ekstremt hyggeligt gårdmiljø, hvor brostensbelagte opholdsområder, charmerende beplantede hjørner og en træterrasse optager plads. Her kan I i den grad nyde både sol og medbragt mad med udsyn til enten den fine bindingsværksbygning, der ligger i gården eller udmundingen af Nyborg Vold, der flyder forbi.

I opgangen finder I plads til at parkere cykler, hvilke I jo nemt kan tage i brug, når I skal ud og opleve byen.

Bevæger I jer ud i skønne Nyborg, er I ikke langt fra mange butikker – faktisk kun to minutters gang! Dette gør sig ligeledes gældende for dagligvarebutikker, og så er Nyborg St. kun en lille gåtur væk. Af praktiske elementer er skoler og daginstitutioner nemt tilgængelige muligheder i dette område.

Ønsker I at opleve, er Nyborg Slot og Fæstning et spændende og historisk sted, der er værd et besøg – dette er især grundet de fine naturområder, der præger området. Vand kan I ligeledes se masser af, da hjemmet befinder sig lige ved den hyggelige lystbådehavn, og hvis I kunne tænke jer at komme lidt væk fra den summende by, er Christianslund Skoven et dejligt sted at gå ture.


Østervoldgade 48A, 1. th., 5800 Nyborg
Pris:
1.440.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Ejerlejlighed
Boligareal:
88
Værelser:
3
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1879
Ejerudgift pr. md.
2.349 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter