Velkommen til Øresundsvej 28, 9. 1. – op af trappen eller via ejendommens elevator kommer du op på 1. sal og bliver mødt af en en 90 kvadratmeter stor andelslejlighed, der fremstår lysfyldt, veldisponeret og velplaceret. En ganske fantastisk lejlighed med attraktiv beliggenhed tæt på alt, hvad København har at tilbyde.
Fra boligen er der udsigt til ejendommens grønne gårdmiljø. Her kan du naturligvis tilbringe solskinsdagene under åben himmel, og de lune sommeraftener kan tilbringes med grillmiddage og hygge i allerbedste forstand - her er tale om at oprette højbede til fælles brug. Tilmed er der mulighed for at leje garage eller p-plads i den aflåste gård.
Placeringen på 1. sal sikrer en hverdag på afstand af gadebilledet, og hoveddøren åbner op til en rummelig bolig, der egner sig perfekt til singlen med store armbevægelser eller parret som ønsker en enkel lejlighed, men ikke vil gå ned på kvadratmeter. Planløsningen viser sig nemlig med en entré, et funktionelt køkken med god bord- og skabsplads, et tidløst badeværelse med separat bruseafsnit og vindue, samt stue og soveværelse, der begge har en imponerende størrelse. Begge rum er dermed utrolig indretningsvenlige, og de prydes samtidig af et skønt lysindfald, som de store vinduespartier sikrer – som prikken over i’et er opbevaringsplads et essentielt nøgleord for denne bolig. Her er der kort sagt tænkt over detaljerne med bl.a. indbyggede skabe i både entré, soveværelset og køkkenet. Der er mulighed for at lave et ekstra værelse i stuen ganske nemt - tilmed kan man opdele soveværelset til to værelser. Lad os sige det kort og klart: det er bestemt ikke hver dag, at andelsboliger som denne udbydes til salg.
Lige udenfor hoveddøren venter bylivet på Øresundsvej, der byder på alt lige fra spisesteder til indkøbsmuligheder i fx Rema 1000 og Netto. Der er, som tidligere nævnt, heller ikke andet end 400 meter til Amagerbrogades store udvalg af butikker, og det hele samles under samme tag i Amager Centret kun 750 meter fra adressen. Du har strandparken i kort cykelafstand og Lergravsparken St. kun 500 meter væk, hvor også metro og bus kan køre dig direkte til Indre By. Men med denne adresse får du selvfølgelig alle Københavns muligheder i cykelafstand.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering