fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! CENTRALT BELIGGENDE RÆKKEHUS I 2 PLAN

Del bolig

Skønt rækkehus i to plan med skøn velplaceret overdækket terrasse og have

Velkommen til et moderne rækkehus i Silkeborg Kommune med veludnyttede kvadratmeter og en rummelig terrasse og have, der inviterer til socialt samvær og masser af samtale.

Når du træder ind i entreen, møder du et lyst og velholdt hjem, hvor du til højre kan tilgå et værelse med skabsplads og til venstre møder husets lækre badeværelse holdt i træ og med pæne klinker og flot armatur. For enden af entréen kommer du ind i husets hjerterum: stuen og det åbne køkken, hvor der er plads til at have afdelinger med spisebord og sofaarrangement, og de pæne trælofter- og gulve giver rummet et indbydende og stilfuldt udtryk. Herfra kan du tilgå husets kælderplan med to disponible rum og et fuldt funktionelt vaskerum med vaskesøjle og opbevaringsplads.

Den overdækkede terrasse, der ligger i forlængelse af stuen, har et flot kig til haven, og med både rum til udendørs spiseplads, bænk, grill og potteplanter, har udendørsområdet alt, hvad du kunne ønske dig. Den overdækkede terrasse forlænges af endnu en terrasse, der er åben, så solen og den blå himmel kan nydes i fulde drag. Dertil hører et skur for enden af haven med plads til værktøj og haveredskaber, og den grønne hæk, der omkranser haven, sikrer privatliv.

Ejendommen fra 1947 er holdt i røde mursten, har rødt tegltag og hvide vinduesrammer, og facaden er velholdt. Byggestilen og indretningen er den perfekte forening af charme og moderne funktionalitet, og bilen kan nemt holde parkeret ude foran hovedindgangen.

Det rolige rækkehuskvarter er oplagt til børnefamilien, som gerne vil være tæt på skøn natur med både sø og skov i nærområdet og samtidigt have skole og dagtilbud i gåafstand. Der er gode busforbindelser tæt på adressen, hvis man foretrækker offentlig transport, og svømmehal og legeplads kun få gader væk kan underholde børn som voksne.

Kontakt os endelig for en fremvisning, vi glæder os til at vise dig dette dejlige hjem!


Nyvangen 10, 8600 Silkeborg
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Rækkehus
Boligareal:
56
Grund:
203
Værelser:
3
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1947
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter