fbpx
Plantegning Zoom

HESTEEJENDOM MED SKØN BELIGGENHED

Del bolig

Flyt ud i naturen og få rigelig plads til hobbylivet!

Drømmer I om rigelig plads til både tilværelsen og hobbylivet, og vil I gerne helt tæt på naturen, så I hver dag kan nyde fred, ro og frisk luft omkring jer? Så findes svaret på Møllevej 2B, for boligjagten tager jer med til ægte landsbyidyl i Øster Ulslev, hvor I bliver en del af et aktivt lokalmiljø, der ligger midt i Lollands naturskønne kulisse. Øster Ulslev har både købmand, egen daginstitution, boldklub og foreningsliv, så den lille landsby trives, og det samme vil I gøre, når I flytter ind på Møllevej.

I overtager en matrikel, der folder sig ud med intet mindre end 19.307 kvadratmeter, så plads er der nok af, og det giver jer mulighed for at udleve drømmene om alt fra dyrehold til en selvforsynende tilværelse. Jeres villa får desuden selskab af en række udbygninger, som blandt andet tæller en garage, en stald og et stort værksted, så alt fra bilentusiasten til gør-det-selv-typen vil føle sig hjemme, og der kan også blive plads til dyrevennerne - en del af jorden er allerede dedikeret til en hestefold.

Plads er ligeledes et tema, når I vender blikket mod boligen. Villaen kan dateres helt tilbage til år 1900, hvilket afspejler sig i den klassiske arkitektur, men det er samtidig tydeligt, at den løbende er opdateret gennem årene. Indendøre får I halvandet plan, der råder over 188 kvadratmeter, og førstesalen byder på tre værelser, der suppleres af endnu et soveværelse i stueplan, så der kan nemt blive plads til børnefamilien.

Derudover giver stueplanet jer blandt andet et bryggers, et badeværelse, et viktualierum og så selvfølgelig hjemmets naturlige opholdsrum, nemlig køkkenet samt den rummelige stue, hvor dagslyset strømmer ind gennem den lange række af sydvendte vinduer. Når sommeren melder sin ankomst får I glæde af endnu et opholdsrum i form af jeres grønne have, hvor der er rigelig plads til at nyde de utallige soltimer.

Velkommen til det gode liv på landet.


Møllevej 2B, 4894 Øster Ulslev
Pris:
1.575.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
188
Grund:
19307
Værelser:
5
Energimærke:
E
Bygget/ombygget:
1900
Ejerudgift pr. md.
1.909 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter