SOLGT
SOLGT!
LYSFYLDT ETPLANSVILLA MED ROLIG OG TRYG BELIGGENHED
I kan nu bosætte jer i et af Dianalunds hyggelige, trygge og familievenlige boligområder, som ligger klods op ad langstrakte naturvidder. Vi har nemlig glæden af at kunne udbyde en indflytningsklar etplansvilla på Møllevænget 31, og her kan jeres nye boligkapitel starte i absolut skønne rammer.
Villaen kan først og fremmest prale med en rolig og uforstyrret beliggenhed på en af de bagerste boliglommer til Møllevænget, og her er det kun jer og jeres nye naboer, der færdes. Samtidig kan I glæde jer over det faktum, at villaen råder over 109 perfekt udnyttede kvadratmeter; det ses tydeligt, at moderne funktionalitet går hånd i hånd med æstetik. Hvad mere kan man ønske sig?
I bydes indenfor i entreen, og i forlængelse venter husets leverum, som kombinerer køkkenet, spisestuen og dagligstuen – med gode indretningsmuligheder. Stuen ligger på hyggeligste vis en smule afskærmet bag den åbne halvvæg, mens spisestuen og køkkenet glider sammen i en åben symbiose – køkkenet er tilmed opført i smagfulde, stilrene elementer med alt i hårde hvidevarer, hvorfor rammerne om madlavningen er i top. Villaen råder samtidig over tre gode værelser, og dertil kommer et rummeligt og praktisk bryggers såvel som et elegant badeværelse med god bruseplads.
Huset er omkranset af en dejlig, solrig have med muligheder for både store og små. De yngste kan brænde krudt af på legestativet eller gå på opdagelse i det trygge nabolag, mens de voksne slapper af i havemøblerne på den syd- og vestvendte terrasse. På grunden venter også en carport med skur i forlængelse, og som prikken over i’et får I en dejlig beliggenhed tæt på alle hverdagens fornødenheder. Dianalund huser nemlig alt fra skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter til dagligvarebutikker og specialforretninger. Samtidig er der kun 20 minutter i bil til Slagelse, 40 minutter til Roskilde og 50 minutter til København.
Møllevænget 31, 4293 Dianalund
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.