fbpx
Plantegning Zoom

VELHOLDT ETPLANSVILLA MED SOLRIGT UDELIV

Del bolig

I naturskønne, fredfyldte omgivelser og i gåafstand fra alle hverdagens gøremål ligger et lyst etplanshus, der står fuldstændig klar til at danne ideelle rammer om jeres familietilværelse. Velkommen indenfor!

På Møllegade 1 åbner vi døren for et nydeligt murstenshus fra 1965, og på adressen er det både inde og ude tydeligt at se, at der her er blevet passet rigtig godt på tingene. Villaen er fint iklædt en velholdt rødstensfacade, der sammen med de hvidindrammede ruder skaber en masse charme på matriklen. Huset omkranses af en stor terrasse, der giver jer gode muligheder for at nyde solens selskab dagen lang. Mod syd finder I en velanlagt have, der i den grad evner at samle store og små om alle sommerens glæder. Her kan ungerne få plads til fodboldmål, trampolin og bålhygge i det grønne, mens den dejlige terrasse også her kan agere samlingspunkt, når timerne skal fordrives tilbagelænet. Udendørs er også en holdeplads til bilen i den store garage.

De 114 veludnyttede kvadratmeter udfolder sig på en lys og funktionel planløsning. Huset præsenterer sig med en fin entré, der giver plads til sko, jakker og vaskefaciliteter. Herfra kan turen fortsætte ind i hjerterummet, der samler køkken og stue i åben forbindelse via en fin hvælving. I køkkenet møder I et tidløst design, velholdte elementer og alt i hårde hvidevarer.

I stuen kan I både indrette jer med sofaarrangement og spiseafdeling, mens terrassedøren herfra giver jer anledning til at invitere selskabet med ud i solens stråler. Om vinteren kan I i stuen forskanse jer fra kulden ved at tænde op i brændeovnen.

Huset tilbyder herudover på fire lyse værelser og et smagfuldt flisebadeværelse.

I Staby bliver I en del af et hyggeligt lokalsamfund, og fra adressen kan I da også nyde nær afstand til de basale gøremål. Fra huset har de mindste nemlig kun 300 meter Børnehuset Lærkereden, mens de mindste blot skal tilbagelægge 210 til Staby Skole. Når der skal tankes op med proviant, er der kun 400 meter til byens købmand, og ønsker I et større udvalg, kan I køre til Ringkøbing på bare 24 minutter. Staby er omkranset af åbne marker, som inviterer til et hav af naturskønne gåture i det fri. Ikke langt herfra kan I tilmed nyde naturen omkring Husby Sø, mens I fra adressen kan køre til strand og vand på bare 10 minutter. Fra huset kommer I tilmed ubesværet med busforbindelser, da nærmeste busstoppested er placeret blot 160 meter fra jer.

Velkommen hjem!


Møllegade 1, 6990 Ulfborg
Pris:
770.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
114
Grund:
878
Værelser:
5
Energimærke:
E
Bygget/ombygget:
1965
Ejerudgift pr. md.
1.003 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter