fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! MULIGHED FOR FLEXBOLIG

Del bolig

Stor, lys udsigtsvilla i naturskøn kulisse

Udsigt, udsigt, udsigt - det må uden tvivl siges, at være nøgleordet her på Lumsås Møllevej 12, hvor livet leves med frit udsyn over grønne marker, mølle, skov og ikke mindst Sejerø Bugten, der strækker sig hele vejen ud mod horisonten. I overtager en ægte udsigtsvilla, der placerer sig højt i landskabet her i den hyggelige landsby, Lumsås, hvor I straks vil føle jer hjemme. Her folder flot natur sig ud til alle sider, og I forstår straks, hvorfor området tiltrækker de mange sommerhusgæster, som hvert år er med til at skabe liv i byen.

Det er en helt særlig ejendom, der venter jer hjemme i nr. 12, hvor jeres hus placerer sig ugeneret helt nede for enden af et lukket vænge, og samtidig får I en matrikel på intet mindre end 2.260 kvadratmeter, så der er dejligt med luft omkring jer og rigelig plads til tilværelsen. Den store grund danner rammen om en herlig have, med masser af gamle frugttræer, hvor I kan nyde udsigten, mens I samles omkring bålpladsen, eller når I på varme sommerdage slår jer ned på den indbydende træterrasse, der ligger højt oppe i forbindelse med husets førstesal. Der er desuden carport og værksted/redskabsskur til.

Og apropos huset, så fortsætter de gode oplevelser, når I vender blikket mod boligen - hvor udsigten selvfølgelig følger med. Også villaen skiller sig ud fra mængden; den er opført i 1976, og den præsenterer sig med to fulde plan, som råder over hele 195 kvadratmeter. Indendøre er boligen indrettet således, at I får det meste ud af udsigten, for stueplanen er dedikeret til en separat værelsesafdeling, mens hjemmets naturlige opholdsrum, nemlig stuen og spisekøkkenet, har fået plads på førstesalen, hvor udsigten kun bliver bedre.

Stueplanen byder på et nyrenoveret bryggers/grovkøkken, et nydeligt gæstetoilet, et oplagt kontor, to ideelle børneværelser og en perfekt forældreafdeling, hvor det store soveværelse har indbygget skabsplads og direkte adgang til et flisebadeværelse. Alt fremstår pænt og velholdt, og det samme gør sig gældende på førstesalen, som straks imponerer med det flotte lysindfald, der strømmer ind gennem de mange brede vinduer, og med stor skydedør til skøn vestvendt terrasse. Stuen udgør hjemmets hjerte, og der er rigelig plads til både de fremtidige familiefester og til hyggelige hverdagsstunder, hvor I slapper af med udsigt og ild i brændeovnen.

De mange kvadratmeter giver god plads til børnefamilien, og I kan også sagtens få hverdagen til at gå op. Lumsås står til rådighed med sin egen Rema 1000, så I kan nemt klare de daglige indkøb, og der er under ti minutters kørsel til skole og daginstitution i eksempelvis Højby. Ligeledes er der kun 1 times kørsel til København. BEMÆRK at der ligger tilladelse til at huset også kan bruges som sommerhus.

Tilbage er der kun at sige: Velkommen hjem!


Lumsås Møllevej 12, 4500 Nykøbing Sj
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
195
Grund:
2260
Værelser:
5
Energimærke:
D
Bygget/ombygget:
1976
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter