fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! Flot moderniseret 3V’er med stor altan

Del bolig

Flot moderniseret 3V’er med stor altan

I træder indenfor til en gennemført boligoplevelse i denne treværelses lejlighed, for hver en kvadratmeter bærer tydeligt præg af moderne istandsættelser, og de mange opdateringer har efterladt jer et lyst, lækkert hjem fuld af rene linjer. Her kan I flytte ind uden at løfte en finger! Det kan være alt fra singlen til parret eller den lille familie, der finder hjem i rammerne af de 80 velindrettede kvadratmeter, der ligger godt placeret på første sal i den klassiske og velholdte 70’er-ejendom.

Det står jer frit for, om I vil starte turen i entréen eller i det pæne bryggers, for lejligheden er indrettet med hele to indgangspartier; gennem bryggerset kan I nemt bære indkøbene videre til køkkenet, og i entréen får I god plads til at tage imod jeres fremtidige gæster, ligesom der er indbygget skabsplads til overtøjet. Entréen giver adgang til en separat afdeling, hvor hjemmets to gode værelser ligger side om side med det stilrene badeværelse, der er smagfuldt indrettet i grå og hvide nuancer.

Der er en tydelig rød tråd i lejlighedens indretning, og I vil blandt andet bemærke, hvordan det lyse gulv fra værelserne følger med jer ind i stuen og ud i køkkenet. Sidstnævnte står flot med hvide, grebfrie elementer, der afsluttes af mørke bordplader, og her bliver det en fornøjelse at give sig i kast med madlavningen. I enden af rummet er der desuden rig mulighed for at indrette en spiseplads, som kan sætte scenen for såvel morgenkaffen som hyggelige hverdagsmiddage.

Endnu et dejligt opholdsrum finder I i stuen, hvor der kan være fokus på at indrette en indbydende sofaafdeling og give plads til ren afslapning. I vil desuden nyde effekten af den store mængde dagslys, der finder vej ind gennem rækken af brede vinduer, som samtidig afslører sidste stop på rundturen: den store altan! I får et herligt uderum med god plads til sommerdagene, og herfra har I udsigt over det grønne fællesareal, ligesom I vil opdage, at jeres bebyggelse ligger højt i landskabet, så der er et langt kig ud mod horisonten.

I flytter ind i en rolig bebyggelse med åbne fællesarealer og fine parkeringsmuligheder, og ejendommene placerer sig trygt og godt på lukkede veje. Her befinder I jer i den østlige del af Randers, hvor I har kort vej til diverse indkøbsmuligheder, mens cyklen på under ti minutter forbinder jer med bylivet i centrum.

Velkommen til jeres nye hjem!
Løvenholmvej 8C, 1. th., 8930 Randers NØ
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Lejelejlighed
Boligareal:
80
Grund:
0
Værelser:
3
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1975
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter