SOLGT! ET DEJLIGT FRISTED I SKØNNE SØNDERVIG
I kan nu blive de nye ejere Lodbergsvej 247D st. 113, hvor vi udbyder dette skønne hjem, der egner perfekt som feriebolig – eller for jer der blot drømmer om en idyllisk hverdag i hyggelige og naturskønne Søndervig, der også er kendt som ‘porten til Vesterhavet’.
Boligen ligger i en ejendom fra 1978, og her hersker en hyggelig og rolig atmosfære. Bygningerne står med grønne fællesarealer og stisystemer imellem sig, og på den måde skabes der trygge rammer for både store og små beboere – og mens lejlighederne på 1. sal har altaner, har stuelejlighederne private terrasser, der munder direkte ud i fællesarealerne.
Og det er netop en af stuelejlighederne, vi skal tage et nærmere kig på. Her venter 48 hyggelige kvadratmeter, og de fordeler sig over en god og gennemtænkt planløsning. Indretningen er tidløs og hyggelig, og de store vinduespartier sikrer samtidig et godt lysindfald. Opholdsrummet samler køkken, spisestue og stue, og de udgør hele hjemmets omdrejningspunkt. Dertil kommer to værelser og et rummeligt badeværelse.
Som vi allerede har løftet sløret for, er beliggenheden noget helt særligt – og her forenes natur og et hyggeligt by- og foreningsliv. Her venter et bredt udvalg af shoppingmuligheder såvel som spisesteder, ishus og specialforretninger, og her er kort sagt noget for enhver smag. Samtidig er der kun 150 meter til Vesterhavets brusende bølger, hvor Søndervig Strand står klar til at danne rammen om jeres kommende ferier og forlængede weekender. Her er der mulighed for forfriskende dukkerter, at dase i solen og bygge sandslotte, og stranden blev i 2014 kåret som Danmarks bedste strand, hvilket tiltrækker folk fra nær og fjern. Som prikken over i’et kan I køre til Ringkøbing på kun 10 minutter.
Lodbergsvej 247D, st. 113d., 6950 Ringkøbing
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.