VELHOLDT VILLA LIGE MELLEM ROSKILDE FJORD OG ARRESØ I HYGGELIGE KREGME
På en dejlig hjørnegrund ligger dette velholdte 60’er-hus og venter på nye ejere - I kan sætte jeres eget præg, men hele herligheden er sådan set allerede klar til indflytning.
Hjemmet er i to plan, hvoraf stueplan udgør 98 gode kvadratmeter sammen med en lige så stor høj og aldeles anvendelig kælder. Fra vindfanget har I adgang til entréen, der åbner op til alle hjemmets rum: Et køkken ud til en stor stue, hvor en udestue er i forbindelse, to gode værelser og et toilet. Nedenunder finder I et badeværelse samt flere gode disponible rum. Køkkenet giver god plads at arbejde på med super god opbevaringsplads, og den direkte adgang til stuen giver en god rumfornemmelse i opholdsarealerne, hvor I fint får plads til både spisebord og sofaarrangement, og med gode ekstrakvadratmeter i udestuen bliver det ikke meget bedre - lyst og lækkert med et flot trægulv, der bliver lyst op af udestuens vinduer fra tre verdenshjørner. Værelserne er i super gode størrelser, hvor det ene brillerer med flot original opbevaringsplads, og rummene nedenunder får I ligeledes i gode størrelser. Slutteligt får I et kæmpestort badeværelse samtidig med toilettet ovenpå, der lader de travle morgener forløbe gnidningsfrit.
Grunden byder både på terrasse- og græsarealer, det hele er let at holde og lægger op til, at I kan lave gyngestativ til de små, lave højbede med søde og saftige jordbær eller noget helt tredje, som I kunne ønske jer. På den praktiske side får I ydermere en garage oveni, så bilen kan stå tørt og godt.
Rema1000 finder I et par hundrede meter fra matriklen. Skoler kan nås på en lille cykeltur, og med Lille Kregme Station 500 meter fra hoveddøren kan I befinde jer i Frederiksværk tre minutter senere og Ølsted på fem, og søger I større byer, kan I både nå Hillerød og Frederikssund på 20 minutter i bil. Godt en kilometer mod vest kan I dyppe tæerne i Roskilde Fjord, og mod øst kan I efter tre kilometer og gennem Sonnerup Skov være lige ud til Arresø, hvor I kan få dejlige og smukke kilometer i benene.
Alt i alt byder Lindevej 4 altså på et dejligt og indflytningsklart hjem, hvor I kan lave jeres eget touch, og beliggenheden er også lige til at forelske sig i!
Lindevej 4, 3300 Frederiksværk
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.