SOLGT!
SOLGT!
TO PLANSVILLA I LANDLIGE OMGIVELSER
Velkommen ind i en charmerende og indflytningsklar familievilla, beliggende i den lille landsby Gyngstrup, i Nordfyns kommune. Huset er omkranset af naturskønne, rolige omgivelser, der emmer af fred og tryghed – ideel til familien, der savner stilheden og skønheden ved landet.
En køretur ned ad Krogsbøllevej fører jer frem til huset i nummer 124. I kører ind på den grusbelagte indkørsel, og så snart I træder ud ad bilen, mærker I den fantastiske ro, som kun landet kan tilbyde. Villaens 180 m2 er fordelt på to etager, og byder på fire værelser og to opholdsrum. Landlig idyl med et moderne præg karakteriserer husets indretningsstil, og tilføjer den charme og hjemlighed, som huset straks møder jer med.
I kommer ind ad hoveddøren, hvor I bliver mødt af et lyst træloft i entréen, der er gennemgående i mange af husets rum. Gennem den lange gang, som byder på gode opbevaringsmuligheder, kommer I ind i bryggerset, der blandt andet byder på god plads til vaskefaciliteter. Derefter bevæger I jer videre ind i det rummelige køkken/alrum, der med sine mange skabe og gode plads, giver anledning til mange hyggelige timer, hvor I kan samles om maden. Den flotte brændeovne i spisestuens hjørne tilføjer den ekstra hygge, som vil gøre selv de koldeste tider til hyggelige familieøjeblikke. Den fine hvælving fører jer videre ind i dagligstuen, som kan benyttes til de større sammenkomster og festlige begivenheder. Går I videre, kommer I ind til den rummelige dagligstue, der med god plads til en stor sofa indbyder til mange film- og hyggeaftener med alle dem, som I har kær. I stueetagen finder I også ét af husets soveværelser, samt det rummelige og elegante badeværelse med et lækkert og stort badekar. På husets førstesal, finder I husets tre andre soveværelser, et mindre disponibelt rum (som i dag bruges som walk in closet) samt et gæstetoilet. Ejendommen byder endda på diverse udhuse, som giver et hav af muligheder.
Ejendommen er bygget i år 1915, og har et grundareal på 1804 m2. Husets mange kvadratmeter, den gode planløsning og især den rolige beliggenhed gør den til det optimale valg til en børnefamilie, der søger landlige og idylliske omgivelser; og som ønsker masser af plads og familietid. Har I børn i skolealderen, ligger Kystskolen Krogsbølle blot en kort gåtur væk, og der er heller ikke langt til indkøbsmuligheder. Og på de varme sommerdage, har I aldrig længere end en kort køretur ned til vandet. Velkommen hjem!
Krogsbøllevej 124, 5450 Otterup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.