SOLGT! EN DEJLIG FAMILIEVILLA TÆT PÅ BÅDE FÆLLEDEN OG DET INDRE KØBENHAVN!
SOLGT! En dejlig familievilla tæt på både Fælleden og det indre København.
Hører I måske til dem, der drømmer om at skifte storbylejligheden ud med hus, have og familievenlige omgivelser, men vil I helst ikke give afkald på alt det gode, som København har at tilbyde? Så findes svaret her på Kongelundsvej 494, hvor I nu kan overtage en dejlig familievilla i et af Vestamagers hyggelige villakvarterer, og her kan I fremover kalde Fælleden for en af jeres nærmeste naboer. Når I træder ud af hoveddøren, har I altså få skridt til de grønne, åbne vidder, der byder på frisk luft og perfekte løberuter, og her glemmer I nemt, at I befinder jer så tæt på bylivet, men når I vil udforske restauranter, shopping og kulturliv, venter det kun en halv times cykeltur eller en kort køretur herfra.
Den attraktive beliggenhed tilsættes en velholdt 70’er-villa, og her er tale om en boligtype med helt perfekte betingelser for jer med børn. Indendøre folder 111 kvadratmeter sig ud i ét plan, og de føles som endnu mere, for de er udnyttet til fulde, så I får blandt andet et gæstetoilet, et nydeligt badeværelse samt hele tre gode værelser. Boligen er i pæn stand, og man kan sætte ens eget præg på rummene.
Også køkkenet fremstår velholdt, og her er fin plads til de kulinariske udfoldelser - og takket være planløsningen kan middagen hurtigt sættes på bordet, for køkkenet ligger i forbindelse med den store vinkelstue, hvor I både kan indrette jer med en spiseafdeling og et hyggeligt sofahjørne. I stuen vil I også forelske jer i brændeovnen, som på regnfulde efterårsdage vil sprede både varme og hygge, mens I slapper af i sofaen, men når I derimod ser de første tegn på forår, kan I indtage udestuen, hvor der rykkes ét skridt tættere på udelivet. Hele udestuens facade er indrettet med vinduer fra gulv til loft, så I kan nyde frit udsyn til haven, der står i fuldt flor, og når graderne stiger, kan I åbne skydedøren op til den sydvendte have og de indbydende terrasser.
Kort fortalt, her får I opfyldt ønsket om at blive husejere helt tæt på København. Mulighed for tilkobling til fibernet.
Bestil en fremvisning med det samme.
Kongelundsvej 494, 2770 Kastrup
Pris: 0 kr.
| Kontakt Camilla Weinreich: 60122342
Kongelundsvej 494, 2770 Kastrup
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.