fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! EFTERTRAGTET RÆKKEHUS MED 2 HAVER OG SMUK UDSIGT TIL RUDE SKOV

Del bolig

En adresse på Keilstruplund giver jer det bedste af to verdener, for den placerer jer i fred og ro på et familievenligt vænge med legeplads, godt naboskab og natur få skridt fra hoveddøren, men samtidig bor I tæt på skoler, pasningstilbud, indkøb, fitness og S-tog, ligesom bilen tager jer til Rådhuspladsen på kun 30 minutter.

I ankommer til et lukket vænge, hvor bebyggelsen består af fine rækkehuse med byggeåret, 1965, og det er huset i nr. 47, der lige nu kan blive jeres. Her overtager I en spændende bolig i tre forskudte plan, og når I bevæger jer indenfor i huset, vil I opleve, hvordan den østvendte facade åbner op til den mest fantastiske udsigt; brede vinduer indrammer et frit udsyn over hestefoldene og Rude Skovs grønne silhuetter. I bliver stort set naboer til skoven, som folder sig ud med flotte gåture og MTB-ruter, så denne adresse vil tiltrække alt fra børnefamilien til naturelskerne.

Hjemme på Keilstruplund 47 starter turen allerede i forhaven, som er fuld af soltimer, og hækken sørger for privatlivet, så I kan sidde dejligt ugeneret og nyde sommervejret. Herfra åbner hoveddøren op til husets stueplan, og i entréen får I med det samme indtryk af de forskellige plan, der skyder sig ud herfra. Stueplanet råder over et praktisk depotrum, køkkenet og en lys spisestue, som udgør ét ud af to opholdsrum - det andet ligger et par trin længere oppe, hvor det øverste plan giver jer en herlig udsigtsstue med loft til kip. Dertil kommer et soveværelse med forbindelse til et flisebadeværelse.

Boligens 132 kvadratmeter står i mere eller mindre oprindelig stil, så der er mulighed for, at I kan slippe boligdrømmene løs og sætte jeres eget præg på rummene, og således kan I skabe et lyst, tidssvarende hjem fuld af 60’er-arkitekturens klassiske charme. Det gælder også for underetagen, som giver jer et toilet samt to værelser, hvoraf det ene ligger i forbindelse til et oplagt walk-in-closet. Til slut fuldendes etagen af en terrassedør, der leder jer ud til endnu et grønt uderum i form af jeres private baghave med den flisebelagte terrasse.
Keilstruplund 47, 3460 Birkerød
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Rækkehus
Boligareal:
132
Grund:
257
Værelser:
5
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1965
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter