Velkommen til Jullerupvej 45 i Jullerup – også kendt som den tidligere jullerup station.
Villaen har været en stationsbygning i sin tid, som der nu kan blive jeres nye hjem. Huset er perfekt til tog-entusiasten, familien, parret eller håndværkeren, der ønsker sig en stor skovvilla med rig mulighed for at præge boligen.
Ejendommen er opført i 1885, og har derfor en rig historie og charme, der er helt unik. Hjemmets rustikke facade, perron lamper og begroet skinner, giver fornemmelsen af at have fundet et hemmeligt sted gemt lidt i naturen. Man har her en meget stor grund, begroet med en flot skov, man tilgår sågar hjemmet af en fin lille sti – alt dette giver virkelig fornemmelsen af at bo i skovens dybe stille ro.
Indvendigt bydes der på en stor villa med mange muligheder. Her finder man den gamle billetluge som blev brugt til billetsalg. Man bydes velkommen af den fine entré, hvortil man har adgang til et toilet. Stueetagen byder på et rummeligt køkken, med elementer som fylder rummet godt ud, uden at der bliver trangt. På stueetagen er desuden syv store stuer, hvoraf to af dem har en hyggelig pejs – rummene har alle rigtig god plads. Derudover har stueetagen et fyrrum, og i forlængelse af dette er et opbevaringsrum. Den store førstesal har en fin gang med adgang til det ene værelse og et toilet – desuden ligger her en skøn stue, med varme farver, højt til loftet og langt til døren – rummet har en dejlig atmosfære med loft til kip og bevarede træbjælker, der blot bidrager til rummets rustikke charme.
Villaens beliggenhed er genial – med en placering som nævnt ovenover i et skovområde, lidt udenfor Jyllerup er man garanteret, at kunne nyde tilværelsen, dus med himlens fugle, i de idylliske naturomgivelser. Dette sker dog ikke på bekostning af bekvemmeligheden til hverdagen, med kun 10 minutter til Søndersø, og man har alle hverdagens fornødenheder tilgængeligt indenfor 4 kilometer af hoveddøren.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering