fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT

Del bolig

SOLGT! Nu udbyder vi en velholdt ejendom med villa og en staldbygning, der er indrettet med blandt andet værksted, hestestald og et areal, der for eksempel kan anvendes til erhverv. I vil bo i landsbyen Harreby, der ligger midt imellem Ribe, Gram og Rødding, hvor I vil være omgivet af åbne marker og høj himmel. Ejendommen, der oprindeligt er fra 1864, har mange anvendelsesmuligheder, da villaen for eksempel er opført med to forskellige afdelinger til beboelse. I afdelingen mod øst finder I en stue med brændeovn, der ligger i åben forbindelse med en spisestue. Her giver en bred, buet hvælving adgang til et køkken med elementer i træ og en eksklusiv bordplade, ligesom I finder alt i hårde hvidevarer. Fra spisestuen er der også adgang til et værelse, mens I kan tilgå endnu to værelser og et badeværelse med spabad fra entreen. Et gangareal adskiller de to afdelinger – her kan I også åbne døren ind til endnu et værelse – og ellers består afdeling mod vest af et køkken, et badeværelse med bruseniche, to værelser og en stue. Med til denne del af huset hører også en indbygget carport med indgang til køkkenet. I staldbygningen finder I også forskellige afdelinger. Her er både et stort værksted, en garage og to områder med stald, hvoraf flere hestebokse er etableret i det ene område. En del af bygningen er opført som en særskilt afdeling til erhverv eller måske beboelse med køkken, badeværelse, toilet og stue, mens endnu et værelse er placeret ud til et bryggers med udgang mod nord. Derudover består denne del af ejendommen også af en stor hal. Beliggenheden er perfekt til jer der foretrækker landlige omgivelser og har brug for pladsen til udfoldelsen af et erhverv, eller som ønsker at have heste - for eksempel. Der er skole, daginstitution og indkøbsmuligheder i både Ribe, Gram og Rødding, mens I også finder en købmand i Sønder Hygum, omtrent fire kilometer fra ejendommen. Kontakt os gerne for en omvisning – vi glæder os til at se jer.
Harrebyvej 13, 6630 Rødding
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
228
Grund:
6537
Værelser:
9
Energimærke:
A2015
Bygget/ombygget:
1864
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter