fbpx
Plantegning Zoom

SERIØST BUD MODTAGES

Del bolig

DEJLIG AFSKÆRMET VILLA TIL BØRNEFAMILIEN

Denne bolig fra 1972, som ligger afskærmet fra den store vej, bliver et skønt hjem for dig og din familie. I har egen have med en stor græsplæne, en bålplads og flere terrasser, som gør det nemt at udnytte solen hele dagen i sommerhalvåret. Villaen er placeret i et børnevenligt område med mange legepladser og flere naturområder i gåafstand. Hjørring centrum ligger knapt tre kilometer væk med flere forretninger og en togstation, mens I kan finde det nærmeste supermarked inden for to kilometer. Skole og daginstitution er ligeledes ikke mere end et par kilometer væk, og i 2021 anlægges der cykelsti på blandt andet Halvorsmindevej, så cykelturen til skolen kan foretages i sikkerhed. Beliggenheden er dermed ideel for den travle børnefamilie.

Villaen er i halvandet plan med røde mursten og sort træværk og fik nye vinduer i 2018. De 162 m2 er fordelt på fire gode værelser, to stuer, køkken, bryggers og et badeværelse med brus på hver etage, så der er dejligt med plads til at skabe sig et hyggeligt hjem. Førstesalen kan f.eks. etableres som en afdeling for større børn eller teenagere med stuen som et fællesrum med tv og spillemaskine og et privat værelse i hver ende af huset, men mulighederne er mange, så måske er det en særlig hobby, der skal fylde i stedet.

Køkkenet er lyst og venligt med en praktisk bordplade i sten og klassiske elementer i træ, og der kan stå et spisebord i den ene ende, hvor familien kan nyde hinandens selskab over måltiderne. Husets to badeværelser fremstår stilrene og gennemførte med hvide vægge og sandfarvede fliser på begge etager. Der er parketgulv i resten af huset - undtagen i køkken og bryggers hvor en praktisk klinke er bibeholdt som underlag. Bryggerset er en kærkommen foranstaltning i det moderne hjem, hvor det er nemt at ordne vasketøj og holde det beskidte fodtøj uden for indendørsarealet.

En dejlig, lys bolig med god plads til børnefamilien venter på jeres fremvisning.
Halvorsmindevej 120A, 9800 Hjørring
Pris:
1.740.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
162
Grund:
1150
Værelser:
6
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1977
Ejerudgift pr. md.
2.218 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter