fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! LYS, GEDIGEN SOMMERPERLE MED UGENERET UDELIV OG NÆR AFSTAND TIL ALLE FERIENS FORNØDENHEDER

Del bolig

I naturskønne, fredfyldte omgivelser med nær afstand til vand, strand og by ligger et lyst sommerhus, der er fuldstændig opdateret til nutidens standarder. Her kan I forvente lækre, smagfulde elementer, mens der stadigvæk på den solrige, ugenerede grund infinder sig den helt rigtige sommerhusstemning. Helt klart et kig værd!

På Grønnemosen 7 ligger et velplaceret sommerhus fra 1967. Sommerhuset er fint iklædt en velholdt, sort træfacade, der sørger for fuld sommeridyl på adressen. Omkring huset udfolder sig en stor, naturskøn have, som både byder op til leg og afslapning. Her er også et stort, omkransende terrassemiljø, der kan agere familiens samlingspunkt, når sommersolen skal nydes. Terrassen giver, med sin placering og sin halve overdækning, jer mulighed for at søge sol, læ og skygge dagen lang. Udendørs er også et godt redskabsrum og en holdeplads for bilen i carporten.

De 47 veludnyttede kvadratmeter udfolder sig på en lys planløsning, og inden døre kan I generelt glæde jer over en god loftshøjde. Huset præsenterer sig med en fin entré, der giver jer fri passage ind til familiens samlingssted, der ideelt forener køkken og stuemiljø i ét. Her sørger de store gulv-til-loft vinduer for at lukke en masse lys ind samtidig med, at de giver jer anledning til at gøre rummet endnu større, når I inviterer selskabet med ud på den solrige terrasse.

I køkkenet kan I, foruden spots i loftet, nyde et yderst stilrent design med kvalitetsbevidste elementer. Huset rummer hertil to gode soveværelser og et lyst badeværelse.

På denne adresse er I beliggende i behørig afstand til alle sommerens aktiviteter. Hopper I på cyklen, kan I nå Smidstrups dejlige badestrand på under fem minutter. 800 meter fra døren kan indkøbene klares, mens nærområdet tilmed tilbyder gode take away-muligheder. Fra huset kan I tilmed cykle ind til Gillelejes hjerte på et lille kvarter, og her venter jer, foruden den autentiske atmosfære, butikker, indkøbsmuligheder og madoplevelser. Et stenkast fra bymidten indbyder den hyggelige lystbådehavn til et utal af gode gåture i den friske luft. Skøn natur kan også nydes i det skønne sommerhusområde, hvor nærtliggende skove og den smukke kystlinje inviterer til fantastiske oplevelser med familien under armen.


Grønnemosen 7, 3250 Gilleleje
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Sommerhus
Boligareal:
47
Grund:
1284
Værelser:
3
Energimærke:
Bygget/ombygget:
1967
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter