SOLGT! LUKSURIØS EJERLEJLIGHED I HJERTET AF GRØNNEGADE
SOLGT! I bydes velkommen til en herskabelig og særdeles smuk ejendom fra 1690, der med sin olivengrønne facade og karakteristiske ornamentik står yderst præsentabel. Ejendommen er velplaceret på Grønnegade, der kendes helt tilbage fra midten af det fjortende århundrede. Vejnavnet er bevaret siden 1377, der givet vis relaterer sig til de grønne områder, der i fordums tid lå i denne del af byen. I dag ånder kvarteret af små specialforretninger samt hyggelige caféer og restauranter; og I finder en helt særlig atmosfære i hjertet af København.
Lejlighedens 72 kvadratmeter udstråler alle funktionalitet, eksklusivitet og nutidig stil – og jeres blik fanges af de smukke detaljer allerede ved første øjekast. I samtlige af lejlighedens rum er der blotlagte træbjælker, smukke dannebrogsvinduer samt massivt sildebensparket, der giver lejligheden et tidløst udtryk. Derudover har flere rum moderne spots, blandt andet i det kvalitetsbevidste køkken-alrum. Den gode stil fortsætter i hjemmets badeværelse, der imponerer med sine eksklusive marmorfliser, det væghængte toilet såvel som det helhedsbetonede guldarmatur. Endelig byder planløsningen på to stuer samt et nydeligt soveværelse, der ligesom det øvrige af boligen har lys, modernitet og udsigt over Københavns pulserende gadebillede.
Grønnegade er en sidegade til Gothersgade, hvor I finder alt, hvad København har at tilbyde, i gåafstand. Blandt andet er Kongens Nytorv og Nyhavn et stenkast fra hoveddøren, hvor de smukke, forskelligfarvede bygninger og fortorvscaféerne venter på at blive udforsket og afprøvet. Indre Bys tilbud er placeret i boligens “baghave”, og de grønne arealer florerer ved Kongens Have, Botanisk Have og Østre Anlæg. Sidst giver den nærliggende metro jer kort afstand til det øvrige af København; I får ikke en meget mere central adresse end denne.
I får altså en lys, lækker og eksklusiv bolig på adressen, hvor der ikke skal løftes en finger ved indflytning. Så tag et smut til Grønnegade og forelsk jer i den fantastiske beliggenhed; hjertelig velkommen.
Grønnegade 43, 1107 København K
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.