fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT!

Del bolig

SOLGT! STRÅTÆKT SOMMERHUSIDYL MED MASSER AF CHARME Odsherred er et yndet favoritsted, når danskerne trænger til at bytte hverdagen ud med et par fridage eller ferieuger under åben himmel tæt på nogle af landets bedste badestrande, smuk natur, hyggelige kystbyer og naturligvis et sjovt sommerland, som med garanti bliver et fast udflugtsmål for jer med børn. I disse fantastiske omgivelser kan I nu erhverve jer egnens måske hyggeligste og allermest stemningsfulde sommerhus på adressen Gl Nykøbingvej 26, kun 50 min fra København og små to kilometer nord for stationsbyen Vig. Der er tale om et velholdt og særdeles idyllisk, stråtækt bindingsværkshus, som kan dateres tilbage til år 1876, hvorfor det står med mange charmerende detaljer og en unik patina, som tilfører sjæl og karakter til huset. Huset er løbende istandsat med respekt for den originale stil og bland andet er der gjort klar til vandbåren gulvvarme i begge huse. Sommerhuset består af to bygninger. Den første er en hovedbygning på 52 rummelige kvadratmeter, som er indrettet med et fint køkken og to åbne stuer, hvoraf den ene præsenterer en skøn ny Morsø brændeovn og en trappestige op til hems med soveplads. Dertil kommer et 30 kvadratmeter stort anneks i tilknytning til sommerhuset, hvor det store, hyggelige soveværelse befinder sig sammen med et flot moderniseret badeværelse af god størrelse, som har separat brus og vaskemaskine. Gennemgående for begge afdelinger af sommerhuset er, at man tydeligt ser og mærker den oprindelige ånd – samtidig er disse detaljer i dag forenet med en række moderne, rustikke valg, som tilsammen skaber en unik indretning. Her er simpelthen så gennemført hyggeligt, og man må nærmest knibe sig i armen for at forstå, at man ikke befinder sig midt i en filmscenekulisse. Huset har været i Alt for Damerne i 2016. Det samme gælder, når I går på opdagelse ude i den dejlige have, som matcher husets atmosfære fyldt med buske og stauder plantet gennem årene. Store trækroner skaber skyggepladser, og der findes et væld af solkroge hvor I kan slå jer ned på en bænk med en god bog. I 2017 blev der endvidere opført et skønt udhus på grunden med store glaspartier, så I kan sidde i tørvejr og nyde udsigten til alle de blomstrende grene, mens I drikker eftermiddagskaffe og slapper af. Her kan I holde ferie i ro og mag og samtidig bo med under to kilometer til nærmeste togstation og flere gode indkøbsmuligheder i Vig, der ligeledes er hjemsted for loppemarkeder og den årlige Vig Festival. I bor også bare ti minutters kørsel fra én af landets skønneste badestrande ved Gudmindrup med hvidt, blødt sand og dejligt vand. Sommerland Sjælland har I fire kilometer fra matriklen, og endelig kan I nyde den hyggelige stemning i Nykøbing Sjælland, Rørvig eller en af egnens andre hyggelige byer, som emmer af feriestemning!  
Gl Nykøbingvej 26, 4560 Vig
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Sommerhus
Boligareal:
52
Grund:
1555
Værelser:
4
Energimærke:
Bygget/ombygget:
1876
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter