fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! SKØNT FRITIDSHUS I STILLE OMRÅDE

Del bolig

SOLGT! Et velholdt fritidshus fuld af klassisk sommerhuscharme Det tager ikke mere end en time at køre fra København til det dejlige sommerhusområde lige syd for Grevinge, men på den korte tid skiftes storbylivet ud med fred, ro og ren feriestemning. Lige her kan I få jeres helt eget fristed, hvor I kan lægge hverdagslivet til side og i stedet gøre plads til afslapning og kvalitetstid med familien. På Fyrrevej 8 venter jer et lyst, velholdt og yderst indbydende fritidshus, der lever fuldstændig op til drømmen om det klassiske, danske sommerhus, for indrammet i havens grønne omgivelser møder I et hus med en sortmalet træfacade, der fuldendes af hvide vinduesrammer. Charmen er helt i top! Såvel ude som inde er det tydeligt, at der løbende er investeret tid, penge og kærlighed i vedligeholdelsen, så huset står helt klar til at danne rammen om jeres kommende ferieminder. I træder indenfor til en lys oase med hvidmalede vægge og lofter, og så er der højt til loftet, hvilket skaber en luftig atmosfære, som med det samme gør det rart at være her. Huset byder på 75 kvadratmeter, og de folder sig blandt andet ud med en rummelig entré, to værelser samt et pænt badeværelse med både brus og vaskemaskine. Til slut rundes turen af med manér i det åbne opholdsrum, som bliver her, hvor I samles. Der er loft til kip, lyset strømmer ned gennem ovenlysvinduerne, og I får et nydeligt køkken, hvor I kan hygge jer med alt fra hjemmebag til simreretter. Det er nemt at forestille sig, hvordan det skønne opholdsrum sætter kulissen for jeres rolige feriestunder, hvor der læses bøger og slappes af med en god kryds-og-tværs i sofaen, mens ilden knitrer i brændeovnen. Samtidig skaber de mange vinduespartier en flydende overgang til haven, som lokker jer udenfor til sol og sommer på den lækre, vestvendte træterrasse. I forbindelse med terrassen finder I desuden et fint udhus i samme stil som selve fritidshuset. Feriedagene vil flyve afsted her i haven, hvor terrassen lægger op til grillhygge i aftensolen, mens den store plæne giver plads til en familieturnering i kongespil. Når det bliver varmt i vejret, kan I også søge mod vandet, for cyklerne leder jer gennem det smukke landskab og ud mod Lammefjorden, men I kan også sætte kurs mod de populære badestrande, der ligger på stribe langs kysten ved Sejerø Bugt. Velkommen til Fyrrevej 8.  
Fyrrevej 8, 4571 Grevinge
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Sommerhus
Boligareal:
75
Grund:
1250
Værelser:
5
Energimærke:
Bygget/ombygget:
1972
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter