Charmerende 2 værelses lejlighed med under 400 m. fra S-toget
S-toget tager dig det sidste stykke vej i jagten på dit nye hjem, for når du stiger af på Vangede St., er der under 400 meter til adressen på Fuglegårdsvænget. Du kommer altså til at bo centralt, og toget forbinder dig hurtigt med eksempelvis det indre København, mens du i det daglige har gåafstand til både indkøb, take-away og flotte ture omkring Gentofte Sø.
Dit kommende hjem placerer sig i en klassisk 30’er-ejendom, og lejligheden ligger i den gode ende af bygningen med fin afstand til gadebilledet. Her overtager du en stuelejlighed, så du slipper for alt for mange trapper til hoveddøren - et stort plus, når du fremover vender hjem med dagens indkøb. Her træder du indenfor til en charmerende boligoplevelse, for det er både stuklofter og originale plankegulve, der sætter kulissen for din nye tilværelse, og du vil samtidig glæde dig over den veldisponerede planløsning; fra entréen er der adgang til samtlige rum i lejligheden, og de tæller et flisebadeværelse med brus, et køkken, et soveværelse og en rummelig stue.
Det tosidede køkken er funktionelt indrettet med en masse praktiske skabe, så du finder nemt en plads til både glas, kander, keramik og gryder. Det bliver en fornøjelse, når du skal til at indrette dig, og du kan med maling og nye møbler sætte dit eget præg på de 54 kvadratmeter, så du får det hele præcis, som du vil have det.
Hver dag vil du også nyde lejlighedens optimale orientering, som betyder, at du på soveværelset vågner til dagens første stråler, og senere følger solen med dig ind i stuen, som fuldendes af et stort, vestvendt vindue. Når solen skinner, kan du også rykke aftensmaden ud på den indbydende træterrasse, hvor en udendørs pejs sætter prikken over i’et. Her vil de varme dage flyve afsted, og der er rigelig plads til at invitere vennerne på grillhygge i det gode vejr. Foreningen har fået et nyt varmeanlæg og isolerede varme rørene i 2020 - god forening med godt 4 mio. på opsparingen.
Kort fortalt, her kan du sætte et dejligt punktum for jagten på den toværelses lejlighed.
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.
Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.
Få en gratis vurdering