SOLGT
SOLGT!
Et dejligt fristed i anden række til Vesterhavet
Midt mellem Vesterhavet og det gamle fiskerleje, Harboøre, finder I det dejlige sommerhusområde ved Vrist Strand, og roen sænker sig straks over familien, når I ankommer til det kuperede naturområde, hvor sommerhusene ligger trygt og godt i læ af de bløde klitter. Her er det nemt at forestille sig de kommende feriedage med ren afslapning, lange vandreture og dukkerter i bølgen blå.
Jeres nye fristed placerer sig i anden række til vandet, så I har aldrig langt fra tanke til handling, når I fristes af en badetur en tidlig sommermorgen, og I kan mærke den friske havluft hjemme på terrassen. Her på Flyvholmvej 27A får I de skønneste rammer for de fremtidige ferier, for I overtager nøglerne til et yderst velholdt fritidshus, som I straks kan tage i brug, og huset omkranses af en 1.200 kvadratmeter stor naturgrund beklædt med marehalm, som passer sig selv, så I får rigelig tid til at nyde udelivet på terrasserne eller med snobrødsbagning omkring bålpladsen.
I inviteres indenfor i et lyst og venligt hus, hvor I straks vil føle jer hjemme, og det er tydeligt, at der gennem årene er lagt kræfter i den løbende vedligeholdelse, så alt fremstår pænt og indbydende. I får eksempelvis et nydeligt badeværelse med brus, og dertil kommer to gode værelser, hvoraf det ene giver plads til en dobbeltseng, mens det andet er perfekt indrettet med køjesenge, der sørger for hele fire sovepladser. Her kan børnene fortælle hinanden godnathistorier og slå sten-saks-papir om overkøjen.
Uanset hvor I befinder jer, kan I hele tiden nyde en fantastisk udsigt til det smukke landskab, der omgiver jer, og udsigten følger selvfølgelig også med jer ind i det dejlige opholdsmiljø, hvor køkken og stue ligger ud i ét. Her får I plads til at være sammen, også selvom der på én og samme tid hygges med hjemmebag i køkkenet og løses kryds-ord foran brændeovnen, og når solen bryder gennem skyerne, kan I straks slå døren op til sommer på den sydvendte terrasse.
Det er ren ferieidyl, der her venter jer, og nærområdet er ligeledes som skræddersyet til langsomme feriedage. Når tiden ikke går med stranddage, fisketure eller vandsport, kan I tage cyklerne ind til Harboøre, eller måske I kan tage på dagstur i Nationalpark Thy. De gode oplevelser står i kø her langs Vesterhavet.
Velkommen hjem til jeres helt eget fristed!
Flyvholmvej 27A, 7673 Harboøre
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.