SOLGT
SOLGT!
LYST OG IDYLLISK FRITIDSHUS MED SOLRIG HAVE OG IDEEL PLACERING NÆR STRAND OG VAND
På Engbjerget 20 ligger et idyllisk og lyst sommerhus, som kan komme til at danne ideelle rammer om jeres fremtidige familiestunder. Huset indfrier den helt rigtige sommerhusstemning, mens haven både byder op til leg og afslapning. Adressen sikrer jer kort afstand til strand, vand og indkøb. Velkommen!
Der er her tale om et charmerende, lyst sommerhus fra 1974, og grundet løbende flittig vedligeholdelse kan I på adressen forvente et velholdt fritidshus, der står fuldstændig klar til at give jer fantastiske familieoplevelser. Her bidrager den fine, røde træbeklædning til den helt rigtige sommerhusstemning, mens der på grunden udfolder sig et solrigt, der i den grad evner at samle familien. Her kan ungerne lege i den grønne have, mens de voksne omkring huset kan slå sig ned på de utallige hyggelige soloaser. Udendørs er også en stor, sydvestvendt træterrasse, der om aftenen kan forene store og små om sommermenuen. Terrassen er delvist overdækket, hvilket sikrer jer i alt slags vejr. På terrassen er også et hyggeligt udekøkken , så I her kan stå under åben himmel og kokkerere. Ligeledes er der en afskærmet udebruser med varmt vand.
Udendørs er også to udhuse og et værksted.
Indendørs venter 66 lyse og veludnyttede kvadratmeter, og huset præsenterer sig med en fin entré, der giver plads til jakken og fodtøjet. Det ultimative hjerterum forener fint alle de fælles anliggender, da I her får et køkken-alrum i åben forbindelse til en nedsænket stue.
I køkkenet kan I nyde et tidløst design og alle hårde hvidevarer, mens I herfra i de varme måneder kan åbne ud til den omkringliggende terrasse.
I den nedsænkede stue strømmer det ind med lys fra store gulv-til-loft vinduer, der giver jer et smukt panorama kig ud til den grønne have. Vinduerne giver jer tilmed mulighed for at integrere haven som en del af stuen på de varme dage, mens I om vinteren kan forskanse jer fra kulden ved at tænde op i brændeovnen. Der er også installeret fjernbetjent varmepumpe i vinteren 2017/2018 (kan betjenes fra telefon)
De resterende kvadratmeter udfolder sig på to gode værelser, der begge drager fordele af et fint lysindfald. Hertil er naturligvis også et badeværelse.
Der er ligeledes et ekstra soveværelse i annekset.
På denne adresse er I ideelt placeret, når det gælder ferie. Her kommer I nemlig nær alle sommerens glæder, da I fra huset kan cykle til stranden på bare to minutter, hvor en afslappende dag i hinandens selskab kan nydes. Snupper I bilen kan I køre til Hørbys hyggelige havnemiljø på under ti minutter, og her kan I nyde udsigten til Holbæk Fjord eller købe en gammeldags med det hele. I har kun fem minutters kørsel til Udby, og her venter jer gode indkøbsmuligheder, mens skøn natur kan nydes i nærområdet eller langs kysten.
Vi glæder os til at vise sommerhuset og området frem for jer!
Engbjerget 20, 4300 Holbæk
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.