fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! KLASSISK 70’ER-VILLA I TRYGGE RAMMER PÅ ET LUKKET VÆNGE

Del bolig

Lad boligjagten tage jer med til stationsbyen, Hørve, hvis I er på udkig efter hus og have i rolige rammer, og som er ideelt for børnefamilier, for her udbydes lige nu en klassisk 70’er-villa med sol i haven, og det hele ligger trygt og godt på et lukket vænge centralt i byen.

I vil straks føle jer hjemme her på villavejen, Elmkær, som placerer sig midt i byen og dermed giver jer kort vej til alt, hvad I har brug for i det daglige; i en radius af kun 700 meter finder I både pasningstilbud, indkøbsmuligheder, skolen, fritidsaktiviteterne, biblioteket, idrætshallen og Hørve Station, hvorfra der er direkte forbindelse til Holbæk, Roskilde og København.

I de dejlige rammer har jeres kommende hjem ligget siden 1973, og her er tale om en traditionel etplansvilla, der har selskab af en carport til bilen og en grøn have med masser af frugtbuske og træer til sommerdagene. Her får I et herligt uderum, hvor en sydvendt fliseterrasse inviterer på sol og sommer, og en skydedør fra stuen kommer til at skabe en flydende overgang mellem inde og ude.

Indendørs venter jer en bolig på 145 kvadratmeter, der står i mere eller mindre oprindelig stil, så her er mulighed for at udfolde indretningsidéerne og skabe drømmehjemmet. Derudover kan I med det samme glæde jer over den veldisponerede planløsning, som bl.a. giver jer en separat afdeling med et gæstetoilet, et badeværelse og hele fire fine værelser, der alle har indbygget garderobeplads.

Husets modsatte ende er dedikeret til et bryggers med egen indgang samt et køkken og en stor stue, som sørger for god plads til familielivet. De to opholdsrum ligger side om side, så der er rig mulighed for at åbne op og etablere ét stort leverum med køkken-alrum og stue i direkte forbindelse. Mulighederne er mange, så slip fantasien løs! Måske kan det blive et spændende boligprojekt for førstegangskøberne eller den unge børnefamilie, der vil skabe de perfekte rammer for fremtiden?

Velkommen hjem til en dejlig tilværelse på Elmkær 79!
Elmkær 79, 4534 Hørve
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
145
Grund:
752
Værelser:
5
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1973
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter