fbpx
Plantegning Zoom

INDFLYTNINGSKLAR OG YDERST VELUDNYTTET 1V’ER MED HEMS

Del bolig

Søger I en perfekt studiebolig, forældrekøb eller bare en lejlighed til storbylivet, så behøver I ikke lede længere. Vi udbyder lige nu en opdateret og optimalt indrettet etværelses lejlighed med plads til det fornødne.

Hjemmet nyder godt af en tre kvadratmeter hems med speciallavet stige, der tager minimal plads, men stadig sikrer sikker opstigning til den hyggelige hems med plads til ¾ seng og naturligt lysindfald fra Velux ovenlysvinduet.

Inden for døren, i entréen, er der plads til overtøj, sko og garderobevæg. Og fordi, I har den smarte hems-løsning, så får I plads til skrive- eller spisebord, sofaarrangement og de elementer, der sammen skaber en hjemlig atmosfære i stuen. Lejligheden har højt til loftet, som hjælper til, at hjemmet føles åbent og luftigt. Og fra stuen kan I også nyde udsigten til ejendommens grønne arealer.

Modsat stuen finder I et skønt køkken med god bordplads til kogekunst af højeste kaliber, god plads i de hvide elementer til potter, pander og proviant, og I får fornøjelsen af ovn, emhætte, opvaskemaskine, køle-fryseskab og til en spiseplads for to.

I får et mega lækkert og misundelsesværdigt badeværelse med gulvvarme i stilrent design og separat bruseniche i en fin runding.

Hjemmet har fra 2018-21 gennemgået løbende forbedringer som indebærer: toilet, varmeveksler, opvaskemaskine, bruser, slibning og matlakering af trægulve, skabsvæg, indgangsparti med ny dør, vindue i stuen, eget nybygget skur fra ‘21 og industrivaskemaskine i vaskehus.

For enden af trappen, der leder op til boligen, er der plads til et lille balkonområde, hvor I kan skabe et hyggeligt uderum med siddepladser, blomsterkrukker og et cafébord, og det vender selvfølgelig mod syd, så I kan se frem til mange solrige stunder.

Bedst af alt er beliggenheden 300 meter fra Trøjborg og Stjernepladsen, hvor et hyggeligt caféliv og lokale forretninger samt biograf ligger for jeres fødder, og I har gåafstand til universitetet og letbanen. Her er det et hyggeligt miljø med mange studerende, som respekterer hinanden og sammen bidrager til et godt fællesskab. Og med halvanden kilometer til Aarhus C og Indre By, kan man om noget sige, at I bor centralt, hvor alt er inden for kort afstand med en lille tur på cyklen.

Det er en velfungerende og sund ejerforening I bliver en del af, hvor der er også er p-plads til beboerne.

Velkommen!


Egegade 16, 1., 8200 Aarhus N
Pris:
1.335.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Ejerlejlighed
Boligareal:
32
Værelser:
1
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1990
Ejerudgift pr. md.
1.646 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter