MASSER AF KVADRATMETER OG DEJLIG FRED OG RO
Det hyggelige landsbysamfund i Tåstrup på Djursland danner rammen om denne flotte villaejendom, som scorer toppoint, når det kommer til antallet af kvadratmeter og mængden af lys og hyggelige rum! Det må siges at være et hjem for hele familien, hvor I kan nyde tiden sammen i det store, åbne opholdsrum eller indfinde jer med jeres individuelle interesser i husets mange værelser eller i de gode hobbyrum nede i kælderen! Alt imens Friskole, Børnehave og Sportshal blot ligger én lille kilometer fra jeres hoveddør – så bliver hverdagen altså ikke meget nemmere!
Her får I et hus, som bestemt ikke savner kvadratmeter! Alene i rene boligkvadratmeter får I 178, som fordeler sig over en lys og hyggelig stueplan og førstesal, og dertil følger en rummelig kælderetage på yderligere 52 kvadratmeter, som indeholder intet mindre end fem gode disponible rum, som kan benyttes til alt lige fra opbevaring til værksted, hjemmekontor, fitness eller hobby/krearum! Desuden er der ved siden af villaen opført en stor garage med tilstødende udhus på i alt 54 kvadratmeter – det hyggelige udhus er indrettet således, at I kan etablere gildesal!
Villaen er i utrolig flot stand, og alle rum præsenterer sig i lys og venlig stil. Entréen med trapper videre op til førstesalen tager imod jer, og følger I dem, kommer I op til reposen, som giver adgang til to særdeles store og charmerende værelser, hvoraf det ene byde spå udgang til en sydvendt altan og har privat indgang til husets store badeværelse med masser af skabsplads, brusemiljø osv. Tilbage i stueplanet får I yderligere to gode værelser af indrette jer på, hvilket endnu engang understreger husets familievenlige potentiale. Det er imidlertid det skønne, åbne køkken-alrum og dagligstuemiljø med brændeovn, der udgør hovedattraktionen her i stueplanet; med flotte ensartede gulve og lyse, stilfulde materialer er der tale om et åbent lokale, som er let at sætte sit præg på! Endelig er der adgang til et praktisk vaskebryggers samt et fint lille gæstetoilet.
Villaen her på Ebeltoftvej 20 ligger attraktivt i fredelige omgivelser med masser af skøn natur lige i nærheden; plantager, marker, skove og søer. Hverdagens faciliteter venter som sagt i nabobyen Feldballe kun en fem minutters cykeltur fra hjemmet, og ellers kan I sætte kurs mod Rønde og gøres jeres daglige indkøb. Aarhus Lufthavn og motorvejen er også lige i nabolaget!
Velkommen til.
Ebeltoftvej 20, 8410 Rønde
Boliglån
Få et boliglån på helt ned til 24 timer.