fbpx
Plantegning Zoom

STOR 2 VÆRELSES - ØVERST - STOR SOLRIG ALTAN - ATTRAKTIV ADRESSE

Del bolig

Boligens 55 m2 fordeler sig på en entré, et køkken, en stue, et værelse og et badeværelse samt en stor solrig altan. I perioden 2017 til 2018 er entré, køkken og badeværelse blevet malet, og radiatorer er blevet spraymalet, og i 2019 fik entréskabslåger, døre og vinduer den store omgang med maling og nye greb på låger og skabe, så boligen står frisk og indbydende. Køkkenet er nydeligt med et dejligt lysindfald, som lyser de hvide flader op, og en træbordplade, som kontrasterer det minimalistiske udtryk. Her er god plads at arbejde på, og mens kokken er i køkkenet, kan samtalen glide videre med to pladser, hvor også morgenmaden med fordel kan nydes - og så med opbevaringsplads ovenover. Stuen er stor med plads til både spisebord og sofaarrangement, og med store sydvendte vinduespartier med udgang til altanen, får I et luftigt udtryk i rummet, og morgenkaffen eller vinen kan med fordel bringes herud med udsigt over bygninger camoufleret af træer samt stor himmel foroven. Også værelset har isat store vinduer, og her er god plads til seng, opbevaring m.m. Entréen byder på god indbygget opbevaringsplads, og også badeværelset har en gavmild størrelse med badekar malet i 2019 - hele rummet med lyse vægge, hvide fliser og terrazzogulv, som igen er ved at få en revival.


Ud over den dejlige terrasse, som sikrer mange soltimer fra morgen til aften, kan I trisse ned på de grønne arealer og få græs mellem tæerne - både med solpletter og bladskyggende pause fra solen. I har mulighed for Fibernet, som kan tilsluttes lige uden for hoveddøren.

I får bare 400 meter til Bernstorffsvej Station, som kan tage jer til Nørreport Station på 13 minutter, og med busstoppesteder lige ude foran har I gode muligheder for nemt at komme rundt - er vejret til det, er der en halv time på cykel til København Centrum. Kort afstand til både Strandvejen og Jægersborg Allé, Charlottenlund Skov og Øresund og flere gode indkøbsmuligheder i en radius af godt en kilometer fra hoveddøren, har I alt, I skal bruge inden for jeres rækkevidde.

Alt i alt en dejlig og velholdt lejlighed med lyse rum i fordelagtige størrelser - alt sammen med en god beliggenhed.

Fælles have, fælles privat p-plads, vaskeri samt tørrerum i kælderen. Brugsret til kælderrum. 

Charlottenlundvej 2B, 2. tv., 2900 Hellerup
Pris:
3.033.000 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Ejerlejlighed
Boligareal:
55
Værelser:
2
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1939
Ejerudgift pr. md.
2.096 kr.

Sebastian Kirchhoff

Ledende Ejendomsmægler sk@brikk.dk +45 42417686

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter