fbpx
Plantegning Zoom

SOLGT! TOTALRENOVERET 70’ER-VILLA FOR ENDEN AF LUKKET VÆNGE

Del bolig

Børnefamilien skal vende blikket mod Kilden i jagten på deres nye boligkapitel, for den lille by udgør den skønneste base midt i naturen og helt tæt på bylivet. Her ligger jeres kommende hjem med skoven som nabo, og samtidig placerer Kilden sig lige udenfor Frederikshavn, så der er kort vej til såvel de daglige gøremål som til den stemningsfulde bymidte.

I skal sætte kurs mod Capellavej, som er navnet på et lukket vænge, hvor jeres villa ligger helt perfekt som et af de sidste huse på vejen - og det har den gjort siden 1976. I overtager en klassisk 70’er-villa, men det kan være svært at få øje på, for huset er renoveret fra A-Z, og I møder en villa med hvidpudset facade og rene linjer. Alt står helt skarpt både inde og ude! Med i pakken hører desuden en carport, en garage og et udhus til alt det praktiske.

Endnu en ting, der løber med opmærksomheden, er den flotte udsigt; villaen ligger højt i landskabet, så både fra huset og fra haven kan I nyde frit udsyn over hustagene og skoven i horisonten. Denne udsigt holder jer med selskab, når I slår jer ned i solen på den store, lækre træterrasse, der ligger i forlængelse af jeres stue og i sommerhalvåret udgør familiens faste base. Træterrassen er et kapitel for sig, og det samme er selve haven! Grunden folder sig ud med hele 1.788 kvadratmeter, så plads er der nok af, og den er indrettet med fine højbede til farverige blomsterbede.

De gennemførte rammer fortsætter indendøre, hvor hver en kvadratmeter bærer tydeligt præg af moderne istandsættelser; overalt er der lyst, indbydende og rart at være, og I kan flytte ind uden at løfte en finger. Boligen byder på 148 kvadratmeter fordelt på en optimal planløsning, som bl.a. giver jer en separat børneafdeling i husets ene ende. Her finder I to værelser i selskab af et stilrent badeværelse, og i modsatte ende får forældrene en oplagt afdeling, hvor soveværelset har egen terrassedør og få skridt til et stort, lækkert badeværelse. Dertil kommer et fjerde værelse, der kan indrettes som alt fra hjemmekontor til gæsteværelse eller legerum.

Til slut møder I det vigtigste rum af dem alle: det store, åbne opholdsmiljø! Køkken-alrum og stue smelter sammen til et ægte leverum, der imponerer med fritlagte bjælker, loft til kip og et naturligt lysindfald. Tilsammen skaber det den dejligste kulisse for jeres fremtidige familieliv, og udsigten sætter prikken over i’et.

Velkommen!
Capellavej 14, 9900 Frederikshavn
Pris:
0 kr.
Få boliglån på 24 timer:
Få boliglån
Type:
Villa
Boligareal:
148
Grund:
1788
Værelser:
6
Energimærke:
C
Bygget/ombygget:
1976
Ejerudgift pr. md.
0 kr.

Boliglån

Få et boliglån på helt ned til 24 timer.

Få en gratis vurdering

Gør som 100vis af andre og sælg med Brikk. Start med en gratis vurdering fra din lokale mægler og specialist nu.

Få en gratis vurdering

Bestil Dokumenter